Formodet voldtægtsmand med cykelhjelm anholdt

Politiet har anholdt 18-årig rumæner, der er mistænkt for to voldtægtsforsøg i Helsingør

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Det er lykkedes Nordsjællands Politi at anholde en 18-årig rumænsk mand, som er mistænkt for at have begået  to voldtægtsforsøg tidligt lørdag morgen i Helsingør.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse,

'På grund af efterlysningen i pressen rettede en årvågen borger onsdag kl. 1705 kontakt til Nordsjællands Politi med oplysninger, der efterfølgende gjorde, at der kunne foretages anholdelse af den eftersøgte', skriver politiet.

Den 18-årige vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Helsingør.

Nordsjællands Politi kunne tirsdag sende et billede ud af den formodede gerningsmand, da en politipatrulje ved 05-tiden lørdag tilbageholdt manden efter en mindre hærværks-episode. I forbindelse med tilbageholdelsen tog de et billede af ham iklædt cykelhjelm.

Politiet tog mandens identitet og valgte også at tage et billede af ham, men der var ikke på det tidspunkt grundlag for at anholde ham.

Overfaldt kvinder kort efter
Men en time efter, at billedet var taget, overfaldt den 18-årige, ifølge politiet, to unge kvinder i Ponydalen i Vapnagaard og ved Kvickly på Birkedalsvej i Helsingør.

Det første overfald skete kl. 06.08 ved Ponydalen, hvor en kvinde på 20 år pludseligt blev antastet af en ung fyr iført cykelhjelm.

- Han skubber hende ned på jorden, befamler hende og forsøger at trække tøjet af hende, forklarede vagtchef Steffen Østergaard fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Et vidne til overfaldet kom dog kvinden til hjælp og forstyrrede gerningsmanden, der flygtede på sin mountainbike.

Prøvede med nyt offer
En time senere slog den samme mand igen foran Kvickly i Prøvestenscentret ved Birkedalsvej.

- Her får vi en anmeldelse fra en borger, der hører en kvinde skrige. Han ser så en mand, med samme signalement som ved det andet overfald, sidde oven på en kvinde. Iført cykelhjelm, oplyste politiets vagtchef efter hændelsen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere