Forsamlingshus brændt ned til grunden

Brandvæsenet forhindrede, at branden bredte sig til naboejendomme

Kværs Forsamlingshus i landsbyen Kværs i Sønderjylland er stort set brændt ned til grunden, efter at det stod i flammer natten til tirsdag.

Det oplyser vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

'Brandvæsenet hurtig fremme i Kværs og nåede at hindre branden i at brede sig til de omkringliggende huse. Forsamlingshuset stort set udbrændt.'

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste tidligere, at beboere i en nabobygning blev evakueret.

- Jeg ved ikke, hvor mange personer der er tale om, men de var alle blevet evakueret, da brandvæsenet nåede frem, siger vagtchef Ole Aamann.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.27.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan branden er opstået.

Kværs er en landsby med 392 indbyggere i Sønderborg Kommune. Landsbyen ligger otte kilometer vest for Gråsten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere