Forsmået soldat anholdt for massedrab i Kap Verde

Den anholdte bliver lige nu afhørt på politistationen sigtet for 11 drab

Tirsdag blev 11 personer skudt og dræbt på en militærbase i Kap Verde. Otte af ofrene var soldater, mens tre var civile - heriblandt to spaniere.

Tirsdag blev der spekuleret i, at drabene var del af en lokal narkokrig i landet, men denne teori er godt og grundigt blevet afvist af politiet.

Man har nemlig anholdt en lokal soldat, som man mistænker har været alene om massakren. Hans motiv skulle - ifølge politiet - være at få hævn over sine kolleger.

Det skriver TV Record Cabo Verde på sin Facebook-profil

Se også: Mindst 11 mennesker er skudt og dræbt i Kap Verde

Ifølge tv-stationens oplysninger er det en soldat ved navn Antonio Ribiero, og efter afhøring er han blevet fængslet sigtet for de 11 drab.

Drabene fandt sted tirsdag klokken 13 lokal tid i Monte Tchota nord fra hovedstaden Praia.

Det var en politimand, der fandt de dræbte, og efterfølgende fandt man et efterladt køretøj med kalashnikov-geværer og ammunition.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere