Forsøg med 90 km/t giver flere ulykker på dårlige veje

Højere hastighed giver flere ulykker på de dårligste landeveje, viser flerårigt forsøg fra Vejdirektoratet.

Jo tungere trykket er på gaspedalen, jo flere ulykker med personskade sker der på den dårligste del af de danske landeveje, hvor især vejtræer og grøfter udgør faremomenter.

Det er blandt konklusionerne i Vejdirektoratets længe ventede evaluering af 18 forsøgsstrækninger landet over, hvor hastighedsgrænsen siden 2011 forsøgsvis har været sat op fra 80 til 90 kilometer i timen.

Ifølge Sune Impgaard Schou, der er områdechef i Vejdirektoratet, viser evalueringen, at hastighedsgrænser i højere grad bør sættes efter vejens lokale forhold end efter vejens overordnede type.

- Det er vores læring af det her forsøg, at vi skal være særligt opmærksomme på veje, der ikke er bygget til højere hastighed, som så enten skal forbedres trafiksikkerhedsmæssigt eller have en lavere hastighed, siger han.

Samtidig har forsøget ifølge områdechefen vist, at andelen af ulykker stiger på de tilstødende veje, når hastigheden sættes op på motortrafik- og landevejene.

- Det skyldes, at bilisterne ikke har været så gode til at komme ned i fart efter de 90 kilometer i timen, så her er der også behov for nogle trafiksikkerhedsmæssige tiltag, siger Sune Impgaard Schou.

Mens mere fart således kan give flere ulykker på sideveje og de dårligste landeveje, finder evalueringen til gengæld ikke, at farten betyder det store for sikkerheden på motortrafikveje og de bedre landeveje, hvor de tohjulede er henvist til sideløbende cykelstier.

Og den del er ikke uvæsentlig.

Vejdirektoratets evaluering kommer nemlig i et politisk klima, hvor et flertal i Folketinget i starten af maj ventes at vedtage et lovforslag fra regeringen, der vil sætte hastigheden på flere motortrafikveje op til 100 kilometer i timen.

Derfor vælger transportminister Hans Christian Schmidt (V) også at fokusere på forsøgene på de bedste veje, hvor det med ministerens ord "overordnet set er gået fint".

- Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, siger han i en pressemeddelelse.

De 18 forsøgsstrækninger omfatter i alt godt 100 kilometer vej.

Trafikråd: Kan være forsvarligt
For høj fart er en af de største dræbere på de danske veje. Derfor advarer administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller, mod at sætte hastigheden op på statsvejnettet uden videre.

Han understreger dog samtidig, at det meget vel kan være forsvarligt på motortrafikvejene.

- Vi er ikke hastighedstalibanere, der siger nej til enhver form for øget fart. Vi siger bare, at man i stedet for at hæve hastigheden generelt på en vejtype skal inddrage de lokale vejmyndigheder og politiet, så man får en differentieret og intelligent løsning, siger han.

Jo hurtigere bilister kører, jo flere ulykker sker der på den dårligste del af de danske landeveje.

Det er blandt konklusionerne i Vejdirektoratets længe ventede evaluering af 18 forsøgsstrækninger landet over, hvor hastighedsgrænsen siden 2011 forsøgsvis har været sat op fra 80 til 90 kilometer i timen.

Ifølge Mogens Kjærgaard Møller kan man sagtens sætte hastigheden op til eksempelvis 90 kilometer i timen på visse strækninger.

- Alle kender jo det, at man kan køre på en landevej, der er fuldstændig lige, uden vejtræer og sideveje, hvor man tænker: Hvorfor i alverden må jeg kun køre 80 her?

- Så kører man lidt videre, og pludselig er vejen bugtet med mange træer og dårligt udsyn, og da det jo stadig er en landevej, må man også køre 80 her. Det giver jo ingen mening, siger han.

Et flertal i Folketinget ventes i starten af maj at vedtage et lovforslag fra regeringen, der vil sætte hastigheden på flere motortrafikveje op til 100 kilometer i timen.

Derfor vælger transportminister Hans Christian Schmidt (V) også at fokusere på forsøgene på de bedste veje, hvor det med ministerens ord "overordnet set er gået fint", siger han i en pressemeddelelse.

- Jeg vil nu præsentere rapporten for partierne i den grønne forligskreds, så vi kan drøfte perspektiverne, herunder muligheden for at sætte hastigheden op på yderligere strækninger, lyder det fra ministeren.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere