Forsøg på bankrøveri: Politi efterlyser gerningsmand

En person har forsøgt at begå røveri mod en Danske Bank-filial. Han er nu eftersøgt af politiet

Video: Local Eyes/Louiz K. Petersen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fredag eftermiddag har en mand forsøgt at udføre et røveri mod Danske Bank på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd.

Gerningsmanden truede personalet med en pistol, men hans foretagende mislykkedes, og han tog derefter flugten i retning mod Bagsværd Station.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Her fortæller vagtchef Thomas Christensen, at ingen personer er kommet noget til under røveriet.

- Han er heller ikke kommet derfra med udbytte. Han er blevet set løbe mod stationen efterfølgende. Har man set manden, må man meget gerne ringe 114.

Thomas Christensen oplyser videre, at man fik anmeldelsen klokken 15.17.

- Der er tale om en udenlandsk mand af østeuropæisk udseende på cirka 180 centimeter. Han er iført en rød/orange jakke og lyse jeans, siger vagtchefen.

Han opfordrer alle, der har været i området mellem klokken 15 og 15.30, til at kontakte politiet, hvis de har set manden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere