Forsøg på mordbrand: Endnu et brandattentat i Sverige

Endnu et hjem for asylansøgere er i flammer. Det er 10. gang i år, at en formodet påsat brand hærger

Et asylcenter i Munkebo ved Jönköping er tirsdag morgen brudt i brand. (Foto: Googlemaps)
Et asylcenter i Munkebo ved Jönköping er tirsdag morgen brudt i brand. (Foto: Googlemaps)

Et hjem for asylansøgere i Munkebo nord for Göteborg og Jönköping i Sverige er tirsdag morgen helt overtændt.

Det skriver Expressen.

Det er det tiende hjem for asylansøgere i Sverige alene i år, som er brændt ned.

- Vi kan ikke finde en naturlig forklaring på årsagen til branden, siger Anki Larsson, der er vagtchef hos politiet i Västra Götaland.

Da politi og redningsmandskab kom frem til brandstedet, var bostedet helt overtændt.

- Hvad der helt præcist er sket, ved jeg ikke, men vi arbejder på fuld tryk på brandstedet. Vi har tre enheder til stede sammen med redningstjenesten, fortsætter Anki Larsson.

Se også: Svensk asylcenter brændt

Forsøg på mordbrand
Bostedet er en almindelig villa, som ifølge Expressen med stor sandsynlighed kommer til at blive totalskadet som følge af branden.

- Når redningstjenesten er klar, vil der blive spærret af, og vi vil indlede en forundersøgelse af et forsøg på mordbrand, siger Anki Larsson.

Der er ingen meldinger om personskade som følge af branden, men det har været nødvendigt at evakuere 'et antal personer' fra villaen.

Indtil videre er over ti bosteder for asylansøgere blevet ramt af ildebrande, og i flere tilfælde mistænker myndighederne, at brandene har været påsatte. I weekenden blev to kommende hjem for flygtninge udsat for svære brandskader, efter at der var blevet stukket ild til dem.

Se også: Brande hærger asylcentre i Sverige

Kriminel handling
På grund af frygten for nye brandattentater har Umeå Kommune valgt at hemmeligholde de planlagte adresser for kommende asylansøgere. Og i Kungsbacka Kommune afviklede man i weekenden et ekstraordinært krisemøde, ligesom man øgede overvågningen efter en brand på en skole, som efter planen skulle bruges som bosted til flygtninge.

- Det er forfærdeligt. Det er nok sådan, så der er nogle eller nogen, som vil påvirke det her spørgsmål. En sådan handling er kriminel og fører intet godt med sig, siger Hans Forsberg, der er pressetalsmand for kommunalbestyrelsen.

Selv Styrelsen for Integration - det såkaldte Migrationsverket - operative chef, Mikael Ribbenvik, føler stort ubehag over, hvad der er sket.

- Vi er urolige over udviklingen den seneste tid, sagde han mandag.

Se også: Brandattentat i Sverige: Satte ild til hjem med flygtningebørn

127 kommentarer
Vis kommentarer