Forsøg på tyveri: Tre rumænere anholdt under Distortion

Tre rumænske mænd på 57, 26 og 22 år, blev i går varetægtsfængslet i 19 dage sigtet for forsøg på tyveri

De tre mænd blev observeret af politiet under en målrettet indsats under Distortion på Vesterbro i København.

Flere gange forsøgte trioen at omkranse glade festende unge Ved Flensborggade, hvor der ifølge politiet var samlet omkring 500 til 1000 mennesker.

Her kan man se politiet tage en selfie i umiddelbar nærhed af slåskampen. (Privatfoto/Facebook) 112 - 5. jun. 2015 - kl. 12:33 Ulrik: Dybt rystet over slåskamp til Distortion

 

Den 22-årige skulle udføre selve tyveriet, mens de to andre forsøgte at dække, kom det frem i retten.

Politiet havde observeret, hvordan den 22-årige gik helt kropsnært på flere grupper af glade unge kvinder, mens de to andre skærmede.

To af de sigtede aflagde i går fuld tilståelse i Københavns dommervagt.

Dansk politik - 5. jun. 2015 - kl. 11:47 TV: Helle rockede Distortion

Trioen fik tilsyneladende ikke held med sig. Efter at politiet havde observeret fire tilfælde af forsøg på tyveri, valgte man at slå til klokken 17.57 og skride til anholdelse.

Og selvom ingen af de tre havde nogen tyvekoster på sig, valgte de to at aflægge fuld tilståelse i retten.

Ifølge politiets observationer skulle der dog være en fjerde ukendt gerningsmand, men det kendte ingen af de tre noget til.

Den 57-årige nægtede sig skyldig i forsøg på tyveri, men sagde dog, at han havde set at den 22-årige havde forsøgt at få fat i en Iphone fra en mands lomme.

Se også: Distortion med kun lidt ballade

Den 57-årige tilstod, at han havde forsøgt at skærme for den 22-årige. Men han benægtede, at trioen havde aftalt, at de skulle på tyvetogt sammen.

Den forklaring blev dog punkteret af både den 22-årige og den 26-årige, der begge aflagde fuld tilståelse, og bekræftede politiets observationer af rollefordelingen.

De bekræftede ligeledes, at formålet med at være på Vesterbro var at stjæle.

Den 57-årige forklarede, at han var kommet til Danmark for at lede efter sin kone, der var rejst hertil for at samle flasker. De to andre var kommet herop for henholdsvis at søge arbejde, samle metalskrot og flasker.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere