Forsøgt genoplivet: 18-årig død i detentionen

En 18-årig mand har mistet livet i politiets varetægt, efter han blev anholdt lørdag morgen. Sagen er indbragt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

Efter uroligheder i København lørdag morgen er en 18-årig mand død i politiets varetægt.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at den 18-årige blev pacificeret og bragt til detentionen, hvor han mistede bevidstheden.

Efter at være forsøgt genoplivet blev han kørt til Rigshospitalet, hvor han blev erklæret død.

Klokken 8.22 modtog Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterretningen om den 18-åriges dødsfald, og de har nu overtaget sagen fra Københavns Politi.

Endnu er det ikke lykkedes Ekstra Bladet at komme i kontakt med Den Uafhængige Politianklagemyndighed, men de skriver i en pressemeddelelse, at de ikke har flere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med Københavns Politi, der ikke havde nogle kommentarer til sagen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere