Forsvarer: Derfor forsinkede Madsen retssagen

Peter Madsen har været meget påvirket under dagens retsmøde, fortæller hans forsvarer

Betina Hald Engmark gav sig tid til at svare på spørgsmål ude foran retten. Video: Linda Johansen

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Det var en tydeligt presset Peter Madsen, som kom ind i Københavns Byret onsdag morgen. Med krum ryg, et slagent blik og en rift på næseryggen bad han straks om at komme i enrum med sin forsvarer, Betina Hald Engmark.

Omkring klokken 9.50 kom han ind i retten igen og satte sig i vidneskranken og svarede på anklagerens spørgsmål, at han fortsat nægtede sig skyldig.

Krimi Overblik: Disse fund kan fælde Madsen

Forsvareren løftede efterfølgende lidt af sløret for, hvad det skete i baglokalet.

– Alle kan have gode dage og dårlige dage. Og det vil være mærkeligt, hvis der ikke er en reaktion en gang imellem. Så vi skulle lige finde ud af, hvilket ben vi kunne stå på. Om han var i stand til at gennemføre eller ej. Det er det, det handler om, sagde forsvareren Betina Hald Engmark efterfølgende og fortsatte:

– Han har ikke haft en god dag. Det har han bestemt ikke. Og det kan jeg også godt forstå, sagde hun.

Foto: Sonny Windstrup
Foto: Sonny Windstrup

Slog hovedet ind i væggen
Da afhøringen var kommet i gang, og Madsen værgede sig ved at svare på detaljer om parteringen, understregede hans forsvarer overfor ham i retten, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Han forklarede, at han var blevet ked af det i sin celle, hvor han tænkte på Kim Wall, og slog sit hoved ind i væggen, hvor han fik riften på næsen, ligesom han fortalte, at han på vej op til retssalen spurgte fængselsbetjentene, om de ikke kunne stramme håndjernene noget mere - og at det jo ikke var rationelt.

Han virkede træt og uoplagt, mens han sad sammenkrummet med hænderne under bagdelen og tåspidserne i gulvet og svarede modvilligt på anklagerens spørgsmål. Da forsvareren senere på dagen overtog afhøring, tøede han dog op og svarede med en mild og venlig stemme.

Men det har været hårdt for ham i går, fortæller forsvareren.

– Min klient er selvfølgelig meget påvirket, og han havde det ikke godt i dag. Han er selvfølgelig påvirket af sagen. Og så hele tiden i pressen at blive udråbt til det ene og det andet. Ligesom han har en oplevelse af, at han er dømt på forhånd, fortæller hun.

Peter Madsen er tiltalt for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Sagen starter torsdag i denne uge. 
Foto: HH Krimi Eksklusiv SnapDoc: Forstå Madsens forvandling

Der er afsat tolv retsdage i alt til sagen, hvoraf der er sat seks dage af til vidner. Politiet har talt med i alt 215 vidner og efterforskningsmaterialet fylder mere end 5000 sider, hvoraf 3600 sider er udvalgt til sagen og 37 personer føres som vidner.

Heriblandt er Kim Walls kæreste, Peter Madsens elskerinder, tidligere kolleger og praktikanter fra Copenhagen Suborbitals og Raket-Madsens Rumlaboratorium, en retsmediner, en kaptajnløjtnant fra Søværnet, der har undersøgt ubåden, en civilingeniør fra Teknologisk Institut og en repræsentant fra Søfartsstyrelsen. Der ventes at falde dom 25. april.

Hør en gennemgang af anden retsdag ved Ekstra Bladets krimiredaktør Mette Fleckner, forsvarsadvokat Mette Grith Stage samt tidligere souschef i Rejseholdet Kurt Kragh.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere