Forsvarer gravid kollega: Tæver røver med brandslukker

Ekspedienten så rødt, da en røver angreb hendes gravide kollega

Se overvågningsvideo fra røveriet her. (Kamera One)

En uheldig røver løb ind i problemer, da han torsdag eftermiddag forsøgte at røve en benzintank i den amerikanske stat Ohio.

Røveren forsøgte uden held at snuppe pengene fra et kasseapparat, som blev bemandet af den gravide ekspedient Desiree Hunt, skriver Fox 8.

Manden hoppede efterfølgende over skranken for at få fat i pengene, hvilket fik Desiree Hunt til at trække sig væk fra røveren.

- Som gravid var jeg bekymret for mit barn, så jeg vendte mig om for at beskytte min mave, fortæller den gravide ekspedient.

Det fik to andre ansatte til at blande sig og beskytte deres kollega, og især den ene gik til yderligheder for at beskytte Desiree Hunt.

Under tumulten med røveren greb ekspedienten Angel Gonzales nemlig en brandslukker, som hun slog gerningsmanden i ryggen med mindst tre gange.

Se overvågningsvideo med den dramatiske hændelse over artiklen

- Jeg tænkte ikke, jeg så bare brandslukkeren og greb den. Vi fik ham ned på jorden, og så begyndte jeg bare at slå ham med brandslukkeren, fortæller Angel Gonzales om sin indsats, som hun selv mener kunne være gået grueligt galt.

- Jeg var heldig. Jeg er glad for, at mine kollegaer var der, for det kunne være endt rigtig grimt.

Det lykkedes til sidst røveren at stikke af fra tankstationen. Han er stadig på fri fod og efterlyst af politiet.

Se også:

112 - 19. feb. 2016 - kl. 14:17 Mesterbokser slår røver i gulvet

Se også: TV: Her må bevæbnet røver gå forgæves

112 - 18. mar. 2016 - kl. 07:18 Frygtløs ekspedient: Smadrer krus i hovedet på røver

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere