Forsvarer i LTF-sag dropper alle sine vidner

Onsdagens retsmøde i forbudssagen mod LTF er blevet aflyst

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Når Københavns Byret onsdag efter planen skulle have taget hul på retsdag nummer 20 i forbudssagen mod LTF, var det forsvarer Michael Juul Eriksens tur til at føre sine vidner.

Men i stedet er retsmødet aflyst, fordi han har valgt at frafalde sine vidner.

- Jeg har sammen med min klient vurderet, om de vidner skulle føres eller ej, og der er vurderingen faldet ud til, at det skal de ikke, siger Michael Juul Eriksen, der svarer ’LTF’ til spørgsmålet om, hvem hans klient er.

- Men kan du sige, hvem det mere konkret er, du tager den beslutning med?

- Nej, det kan jeg ikke. Det hører ind under min tavshedspligt, hvem jeg kommunikerer med.

Ifølge forsvareren har de valgt at droppe deres vidner efter en vurdering af den bevisførelse, der har været fra anklagemyndighedens side, der ifølge forsvareren har været ’meget historisk og statistisk baseret’.

- Vi gør det, som, vi mener, er bedst for sagen. Og vurderingen fra vores side er, at vi er tilfredse med, at det her står og falder med, at retten vurderer, om anklagemyndighedens beviser er stærke nok.

Michael Juul Eriksen repræsenterer LTF i forbudssagen. Foto: Ernst Van Norde
Michael Juul Eriksen repræsenterer LTF i forbudssagen. Foto: Ernst Van Norde
 

- Er det også fordi, der ikke er nogle af dem, der har lyst til at stille sig frem på vegne af LTF?

- Det skal jeg ikke kunne sige, for jeg har ikke kunnet have kontakten med dem, siger han med henvisning til, at man ikke må være i kontakt med vidner, før de har afgivet forklaring.

- Men min fornemmelse har været, at der var nogle, der gerne ville udtale sig, og det var også derfor, det var valgt fra starten af. Men det har vi altså valgt ikke at gøre.

LTFs præsident Shuaib Khan er ikke blandt de vidner, der nu er frafaldet. Ham frafaldt anklageren i starten af sagen.

- Hvad har ændret sig i forhold til, at du fra starten har vurderet, at det var en god ide at føre de vidner?

- Vi har ikke fra starten af fuldstændigt vidst, hvad anklagemyndighedens bevisførelse ville være. Og hvad vidnerne ville sige. Det er lidt svært for mig at sige alt for meget uden at procedere. Men det er et resultat af den bevisførelse, der har været.

- Er det i virkeligheden, fordi du er bange for, at de skal 'skide i nælderne'?

- Nej, der er ikke noget, der har ændret sig i forhold til min beslutning om at kalde dem ind. Som sagt har jeg ikke haft kontakt med dem. Jeg har ikke nogen forventning om, hvad de vil sige og ikke sige. Selvfølgelig har vi kaldt dem ind fra starten af, fordi vi følte, at den side også skulle belyses. Men nu gør vi det på en anden måde.

Forbudssagen forventes først at blive afgjort til september.

Ekstra Bladet har skrevet flere historier om LTF. Læs et udpluk af dem her:

Krimi Fandt ildevarslende budskab i LTF-præsidents celle

Foto: Kenneth Meyer Krimi Brutalt overfald på LTF'er: Han vidste, han var døden nær

Hussain Ali havde politibeskyttelse, da han vidnede i forbudssagen mod LTF. Foto: Jonas Olufson Krimi Dræbt LTF'ers ven vidnede under politibeskyttelse

Se også: Blodig bandekrig: LTF truede sig til medlemmer

Flere blev skudt og dræbt under bandekonflikten mellem Loyal To Familia og Brothas. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Grillfest antændte blodig bandekonflikt

Politiet har kun tre døgn til at skaffe nye beviser mod fire anholdte, mens to andre er fængslet i fire uger. Foto: Kenneth Meyer Krimi Dræbt 20-årig med i LTF: Tiltalt for at køre bande videre efter forbuddet

Netop nu kører den højprofilede retssag, hvor Rigsadvokaten forsøger at få rettens ord for, at foreningen Loyal To Familia skal forbydes. Foto: Ritzau Scanpix Krimi LTF tvunget i knæ: Men her er de stadigvæk

Historie LÆDER TO FAMILIA: Kom tæt på LTF-bossens vest

Håndtegnet, manden i midten laver, er kendt som et LTF-tegn. Her ses en gruppe LTF'ere til en retssag i København. Foto: Jakob Jørgensen Krimi Sådan spotter du en LTF'er

Loyal To Familia plejede at møde talstærkt op iklædt deres uniformer, når medlemmer skulle for retten. Foto: Jesper Mortensen/Ritzau Scanpix Krimi Loyal to Familia bløder

Foto: Ritzau Scanpix Krimi Hemmelige regnskaber og aflyttede samtaler: Det koster et medlemskab af LTF

Billal Nabil Hasan, medlem af LTF's topledelse, kæmper nu i Østre landsret en hård kamp for at ryste sidste års straf på 20 års fængsel af sig. Foto: Ritzau Scanpix Krimi Her er LTF-toppen: Bande-leder kæmper for at undgå rekord-dom

Mærkerne på de veste, der tilsyneladende skulle blive LTF's nye uniform, skulle være lige så store som rockernes. Foto: Jesper Mortensen Krimi LTF-mærker: Skulle være lige så store som rockernes

1 af 2 Foto: Jakob Jørgensen
2 af 2 Foto: Jakob Jørgensen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere