Forsvarer kræver omstridt hashankesag skal gå om

Forsvarere vil fremlægge mails mellem anklagere og politividner

Sagen handler om fusk med vidneforklaringer afgivet ved en retssag om handel med hash i Pusherstreet.
Foto: Kenneth Meyer
Sagen handler om fusk med vidneforklaringer afgivet ved en retssag om handel med hash i Pusherstreet. Foto: Kenneth Meyer

ØSTRE LANDSRET (Ekstra Bladet): Et ganske atypisk retsmøde er i dag begyndt ved Østre Landsret.

En af forsvarerne i sagen, Jan Schneider, har forklaret, hvordan han mener, at hele sagen skal gå om.

Oprindeligt handlede sagen om 11 mænd, der var tiltalt for organiseret handel med hash i Christianias Pusherstreet.

Men tilbage i oktober tog sagen en uventet drejning, da anklageren i sagen, Trine Sorgenfri, af Statsadvokaten blev trukket fra sagen.

anklageren var erklæret foreløbigt inhabil efter, at det var kommet frem, at hun angiveligt havde instrueret nogle vigtige politividner i, hvordan de skulle forklare sig.

Hun mistænkes også for - i den forbindelse - at have vildledt landsretten i forbindelse med, at hun havde fremlagt et 'spørgetema' i retten.

'Spørgetemaet' var blevet brugt i forberedelsen af de vigtige politividner - foreløbigt tre politiagenter, der i forbindelse med efterforskningen har arbejdet undercover i Pusherstreet.

Det viste sig efterfølgende, at det i Landsretten forelagte materiale langt fra fyldestgørende. Og på den baggrund mistænkes anklageren for at have vildledt Landsretten.

Se også: Anklager i stor hashsag er blevet fyret

Se også: Anklager mistænkt for embedsmisbrug: Sag efterforskes

Sagen undersøges nu af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Og mens affæren undersøges, er retssagen udsat på ubestemt tid og de tiltalte er sat på fri fod.

Dagens retsmøde er afsat til afgørelse af problemstillinger i forbindelse med affæren.

Ved dagens retsmøde fortalte Statsadvokatens repræsentant, Anders Riisager, hvordan anklagemyndigheden ikke mente, at dagen retsmøde overhovedet var nødvendigt:

- Det er vores opfattelse, at der ved det forrige retsmøde allerede er taget stilling, og der er enighed. Der er indgivet aktindsigt, og DUP har sikret materiale, sagde Anders Riisager.

- Der er jo truffet de rette afgørelser. Derfor er dagens retsmøde unødvendigt. Og der ikke kommet nye oplysninger frem siden 13. oktober.

- Situationen er den , at det uforsvarligt at fortsætte sagen før DUPs undersøgelse er færdig.

- Der skal træffes den rette afgørelse, og derfor bliver vi nødt til at afvente DUPs undersøgelse. Det er selvfølgelig beklageligt, sagde han.

Se også: Fest i Pusherstreet: Fanger løsladt efter anklager-fyring

Omvendt mente forsvarerne, at dagens retsmøde var særdeles vigtigt.

Blandt andet ønsker flere af forsvarerne, at fremlægge dele af korrespondancen mellem anklager og politividnerne.

-Vi er ikke enige i, at der ikke er sket påvirkning af agenterne i forbindelse med byretssagen, sagde advokat Hugo Steinmetz.

- Vi ser også mange referencer til andre sager. Vi ser mindst fire andre anklagere, der også har sendt rundt til agenterne. Det kan sprede sig til andre sager.

En af sagerne har kørt hele vejen op til Højesteret.

- Det kan jo få uoverstigelige konsekvenser også for andre sager, da der jo henvises til netop dommen ved Højesteret.

Den her sag er så omfattende, at det er nødvendigt at inddrage samtlige anklagere og samtlige vidner i de forskellige sager, vurderer forsvarerne.

- Det viser sig jo, at der har været meget stor forberedelse.

- Den undersøgelse, der er hos DUP, den bliver udvidet. Det er der ingen tvivl om, lød det.

forsvarerne frygter, at DUP undersøgelsen kan trække ud i et år eller mere.

Frygter at undersøgelsen trække ud et år eller mere.

- Vi har et tidsmæssigt perspektiv, lød det.

Dommerne er nu trådt af for at afgøre om dagens retsmøde skal fortsætte.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen