Forsvarer: Læge og kommune har svigtet i blodtappersag

Mors blodtapning af søn var forkert, men kan ifølge forsvarsadvokat ikke karakteriseres som mishandling

Der er ingen tvivl om, at en 36-årig kvinde fra Skjern har gjort noget, hun ikke skulle ved kontinuerligt at tappe blod fra sin søn.

Men det har ikke karakter af mishandling og bør ikke dømmes efter bestemmelsen om grov vold, mener morens forsvarsadvokat, René Knudsen.

- Drengen har ikke haft fysisk smerte, når det er stået på, siger advokaten henvendt til de tre dommere og seks nævninger i Retten i Herning.

Han siger samtidig, at han ikke er i tvivl om, at moren har gjort det for at skaffe sig selv opmærksomhed.

- Jeg tror, hun har haft et behov for at fremstille sin søn mere syg, end han måske var, siger forsvareren.

Han erklærede allerede mandag, da sagen begyndte i retten, at kvinden lider af Münchhausen by proxy.

- Det er heldigvis en sjælden sygdom, men vi har den her i dag, det er jeg ikke i tvivl om, siger han.

Moren har erkendt, at hun har tappet sin søn for blod over en periode på to til tre år.

Anklagemyndigheden mener, at det er stået på i fem år, og at det førte til, at drengen var alvorligt svækket og kunne være i livsfare.

- Moren har sygeliggjort ham, så han ikke kunne udvikle sig som de andre børn. Hun har ødelagt de første seks år af hans barndom, siger anklager Pia Koudahl.

Men forsvarsadvokaten mener ikke, det udelukkende var blodmanglen, der var skyld i, at drengen strøg ind og ud af sygehusene.

- Åreladningen var forkert, ja. Men jeg køber ikke præmissen om, at det lige nøjagtig var blodprocenten, der var skyld i, at han har haft en dårlig barndom, siger René Knudsen.

Han peger på, at mange indlæggelser skyldes, at drengen havde en medfødt tarmsygdom, som kostede mange dage på sygehuset.

Endelig retter forsvarsadvokaten en skarp kritik af både kommune og læger for ikke at have set en række røde advarselslamper blinke.

- Drengens faster kontakter de offentlige myndigheder, som nu siger, de ikke kan finde noget. Hvordan kan en underretning bare forsvinde, siger René Knudsen.

Han henviser til fasterens forklaring i retten om, at hendes mand i august 2014 kontaktede Ringkøbing-Skjern Kommune og udtrykte bekymring for kvindens tre børn. Kommunen har afvist at have modtaget den anonyme underretning.

Også en børnelæge og professor fra Aarhus Universitetshospital burde have reageret tidligere, mener forsvarsadvokaten.

Professor Henrik Hasle fortalte tidligere på dagen, at han i 2014 eller 2015 drøftede sagen med en amerikansk kollega.

Kollegaen nævnte Münchhausen by proxy, men professoren affejede det dengang som en "utænkelig tanke".

Det er ifølge forsvarsadvokaten udtryk for, at man også fra sundhedsvæsenet svigtede.

Først i sommeren 2017 skrev lægerne en underretning til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det førte til, at politiet iværksatte videoovervågning af kvindens hjem. 25. september 2017 blev hun anholdt med syv blodfyldte sprøjter i hænderne.

Der falder dom i sagen på torsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere