Forsvarer om dna-hovsa: Det svækker tilliden

Mette Grith Stage mener, der kan være behov for at efterprøve alt materiale, som er skabt efter den tidligere, mindre grundige dna-praksis, mens direktør i Rigspolitiet afviser, at sager skal gå om

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

- Jeg troede faktisk ikke, det kunne blive værre end teledataskandalen. Det kunne det godt, kan jeg så konstatere.

Sådan lyder forsvarsadvokat Mette Grith Stages umiddelbare reaktion på den sag, som har udløst en skærpelse af reglerne for brug af dna-profiler.

Det bliver et krav, at alle undersøgelser foretaget med 10 dna-systemer, som var normen indtil for syv år siden, nu skal køres igennem 16 systemer, som har været standarden siden 2012.

Opstramningen af systemet sker efter, at en person blev mistænkt i en sag på grundlag af et 'overordentligt stærkt' dna-match, som ved en grundigere undersøgelse viste sig alligevel ikke at holde stik.

Mette Grith Stage kender ikke den konkrete sag. At der overhovedet ér en sag bekymrer hende dog:

- Hvor mange fejl og hvilken betydning, det her konkret har haft, kan jeg jo ikke sige noget om, men jeg kan da i hvert fald sige så meget som, at når der er konstateret fejl i én sag, hvor der er blevet peget på en person, og det efterfølgende viser sig, at det var en fejl, så er det jo én fejl for meget, og så er det et problem, siger hun og uddyber:

- Og det er noget, der svækker tilliden til politi og retsvæsen endnu mere.

Sager skal ikke gå om
Forsvarsadvokaten bifalder Rigspolitiets tiltag om at stramme op på procedurerne, men stiller spørgsmålstegn ved, om man så ikke også bør se tilbage og efterprøve alt det dnamateriale, der allerede ligger, så det ikke kun er fremadrettet, man ændrer procedure, men man også går tilbage og ser, om der er sket fejl tidligere.

- Det er klart, hvis man har en straffesag, hvor en er blevet dømt på baggrund af dna-match, og det så viser sig, at det var en fejl, så er det selvfølgelig meget meget uheldigt. Og så kan det i yderste konsekvens betyde, at sagen skal gå om.

Anders Frandsen, kommunikations-direktør i Rigspolitiet, afviser, at der nu også er behov for at genoptage en række domfældte sager, fordi de tidligere match-resultater ikke var sikre nok.

- Nej, det kan jeg ikke forestille mig. Jeg har ikke konkret viden om andre sager, hvor det nye system viser, at der alligevel ikke var et match. Men nu skal vi altså undersøge alle sager efter 16-trins-systemet, før vi bringer det videre i retssystemet, siger han.

Foto: Olivia Loftlund Krimi Dna-spor: Morderens værste fjende

Se også: Retsgenetiker: Nye dna-krav kan forhindre skandale

En laborant undersøger en handske for dna-materiale på Retsmedicinsk Instituts retsgenetiske afdeling i København. En af landets førende eksperter forudser nu, at dna om få år vil blive et langt mere effektivt og målrettet værktøj i politiets drabsefterforskning. Foto: Retsmedicinsk Institut Krimi Nyt våben på vej: Sådan kan de afsløre detaljer om mordere

Ekebymannen, som det uidentificerede lig er blevet døbt i medierne, blev fundet ved Ekeby uden for Helsingborg - blot 26 km fra den danske kyst. Manden blev dræbt af knivstik, men hverken offer eller drabsmand er endnu identificeret. Nu skal ny banebrydende DNA-teknologi hjælpe politiet. 
Foto: TAGESSON ERIC/Aftonbladet/T Krimi Fremtidens efterforskning: Ny dna-metode åbner uopklaret mordsag