Forsvarer: Pigen gjorde det frivilligt

Forsvarer Sten Møller mener, at en fængselsstraf på to til to og et halvt år vil være passende

RETTEN I ODENSE (Ekstra Bladet): Der er et godt stykke fra de mindst  syv års fængsel, som specialanklager Marianne Birck har argumenteret for, og til forsvarer Sten Møllers vurdering af, hvad der vil være en passende straf i den spektakulære sag om 'Røde Kors-manden'.

- Jeg mener, at en fængselsstraf på mellem to og to og et halvt år er passende, siger Sten Møller.

Forsvarsadvokaten bygger især sin konklusion på, at den 13-14 årige pige 'helt frivilligt' indgik i relationen med den 58-årige tiltalte SP.

- Det var ikke lovligt grundet pigens alder, men offeret var helt indforstået med, hvad der skete, siger Sten Møller.

Han fortsætter:

- Vi havde pigen til afhøring her i retten for lukkede døre i går, og her fortalte hun, at det var hende selv, der fandt på det med slavekontrakten. Hun sagde også, at hun syntes, det var sjovt, og at samværet, herunder de seksuelle aktiviteter, foregik på hendes præmisser.

Om det forhold, at der i flere tilfælde var tale om sadomasochistiske aktiviteter, og at pigen i disse sammenhænge var bundet og havde bind for øjnene, sagde Sten Møller:

- Dette er ikke ensbetydende med, at der var tale om tvang og vold. I det hele taget er der intet, der minder om voldtægt i den her sag, hvor min klient nærmere har passet på pigen og været med til at sætte grænser.

Der afsiges formentlig dom i sagen omkring middag.

Se også: 'Røde Kors-mandens' slavekontrakt: Tøsen skal totalt underkaste sig