Forsvarere i terrorsag: Søren Pind dømmer før retssag

Beskylder justitsminister for at gå alt for langt i udtalelser omkring kommende retssag

Her ses Omar ligge livløs på jorden efter terrorangrebet.

Søren Pind er på glatis i forhold til den kommende terror-sag - det mener flere af forsvarerne.

- Overfor flere medier har Søren Pind udtalt, at 'beviserne mod de fire tiltalte er overbevisende'. Men retteligt er det ikke anklagemyndigheden eller justitsministerens opgave at gå ud i pressen og udtale sig eventuel skyld i sagen, siger Michael Juul Eriksen, forsvarer for en af de fire nu tiltalte i sagen.

I følge Ritzau har Pind ligeledes udtalt, at 'man kan med sikkerhed føre bevis for, at de pågældende har medvirket i Omar el-Husseins misgerninger ved at udlevere ammunition, i forhold til da han skulle bruge det ved synagogen.

Efter skyderiet ved Krudttønden 14 februar blev en storstilet menneskejagt sat ind for at finde Omar el-Hussein. Ved flere lejlighed frigav politiet overvågningsbilleder af ham (Politifoto) Terror - 3. feb. 2016 - kl. 17:04 Fire er tiltalt for medvirken til terror i København

Også den udtalelse vurderes af Juul Erisen til at være dømmende i sin ordlyd.

- Det, mener jeg, er langt over stregen. Han kan udtale sig om, at man har vurderet, der er beviser for at rejse tiltale. Men længere bør han ikke gå i sine udtalelser, siger Juul Eriksen, der fortsætter:

- Under hele sagen har der været dørlukning, hvor offentligheden ikke har haft adgang til høre myndighedernes eventuelle beviser i sagen, ligesom forsvaret på den baggrund har været afskåret fra at kommentere sagens detaljer.

- Og jeg vil meget gerne imødegå Søren Pinds udtalelser, men det er jeg altså afskåret fra på grund af dørlukningen. Og på grund af dørlukningen er jeg dermed afskåret fra skabe ligevægt i forhold til ministerens udmeldinger, siger Michael Juul Eriksen.

Flere af de sigtede i sagen om støtte til den dræbte Omar el-hussein havde ulovlige telefoner i cellen. 112 - 28. jan. 2016 - kl. 16:21 Sigtet i Omar-sag mistænker PET: - Gav mig ulovlig telefon i fængslet

Det var onsdag, at Søren Pind udtalte sig om tiltale-rejsningen. Og samme dag fik en lang række presserepræsentanter udleveret sagens anklageskrift.

Advokat Mette Grith Stage, forsvarer for en af de andre tiltalte, stiller sig ligeledes kritisk over for justitsministeren:

- Man har været meget ivrig for at få anklageskriftet ud til pressen, siger hun.

- Justitsministeren burde ellers være varsom i sådan en sag og ikke gå ud og udtale sig om skyldsspørgsmålet. Det er yderst betænkeligt, hvis ministeren går ud og giver udtryk for sin personlige holdning.

- Den kommende retssag er en nævningesag, hvor helt almindelige mennesker skal være nævninge, der eventuelt kan blive påvirkede af Pinds udtalelser, siger Mette Grith Stage.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere