Forsvarerens procedure: Sagen bygger på mavefornemmelser

Den 31-årige sygeplejerske Christina Hansen er blandt andet tiltalt for at have dræbt tre patienter med en overdosis medicin og forsøgt at dræbe en fjerde

Christina Hansen er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg. Hun nægter sig skyldig. foto: Per Rasmussen
Christina Hansen er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg. Hun nægter sig skyldig. foto: Per Rasmussen

RETTEN I NYKØBING FALSTER (Ekstra Bladet): Stort set alle pladser er fyldt i Retten i Nykøbing Falster, hvor det i dag var forsvarer Jørgen Langes tur til at give sin udlægning af de vidneforklaringer og beviser, der er fremlagt i sagen mod den 31-årige drabstiltalte sygeplejerske Christina Hansen.

Han startede med at konstatere, at han valgte at kalde sagens hovedforhold for dødsfald og ikke drab, som anklageren gør - og konstaterede, at sagen heldigvis er skåret væsentligt til, i forhold til de mange dødsfald, der har været undersøgt i sagen.

Derudover konstaterede han, ligesom i øvrigt anklageren, at der ikke er det, der kaldes 'den rygende pistol'.

- Og det er anklageren nu omsider enig i. Der er ikke noget, der kan gå under betegnelsen det fældende bevis. Det fremgår ganske enkelt ikke i denne sag, siger han.

Sladder er skidt
Han nævner de to retskemiske professorer, der ikke er helt enige.

- Divergerende fagkyndige oplysninger er selvfølgelig med til at skabe berettiget tvivl. Og enhver berettiget tvivl skal komme den tiltalte til gode, siger han.

Derudover kom han omkring, at der verserede sladder og klikedannelser på sygehuset.

- Sladder er noget skidt. Det ved vi allesammen godt. Christina har oplyst, at der verserede en del sladder, både på M130 og på akutafdleingerne. At dette var tilfældet ved vi også fra anklagerens vidner P.L- og K.L., da de gik tur med deres hunde og talte om, om der kunne være noget om, at Christina slog patienter ihjel, sagde han og tilføjede, at et vidne også har forklaret, at man betegnede nogle af de dramatiske vagter for Christina Hansen-vagter.

Han nævnte desuden et vidne, som har forklaret, at hun mente, at antallet af dødsfald eskalerede, når Christina Hansen var på vagt.

- Den berømte mavefornemmelse og intet andet, siger han.

Han stiller sig desuden skeptisk over for det, som er blevet kaldt 'kronvidnet'. Den sygeplejerske, der var på vagt med Christina Hansen på den nattevagt, der førte til hendes anholdelse.

- Det er da besyndeligt, hvis P.L. har været reelt ængstelig over at have den vagt med Christina, at hun så ikke foretager sig noget for at imødegå det, siger han og undrer sig også over, at kollegaen i løbet af vagten var inde for at 'powernappe' og ovre på en anden afdeling for at spise pandekage med kolleger.

Nægter sig skyldig
Sygeplejersken er iført en hvid skjorte og en sort cardigan. Da hun kom ind i retten, gav hun et kort vink til sin kæreste og familie på tilhørerbænkene.

Den 31-årige Christina Hansen nægter sig skyldig i alle anklager, som blandt andet spænder over tre drab, et drabsforsøg samt altså at have givet sin egen dengang syvårige datter den stærke sovemedicin Zopiclone, der ikke var lægeordineret og ikke var beregnet til børn.

112 - 14. mar. 2016 - kl. 11:00 Drabstiltalt sygeplejerske: Fjendskab på sygehus efter 'fjolleri' med venindes kæreste

Hun er derudover tiltalt for at have stjålet blandt andet morfin og Zopiclone fra sin arbejdsplads, og for at have været i besiddelse af seks morfintabletter, syv Zopiclone-tabletter og en injektionssprøjte, der havde indholdt Stesolid på sin egen bopæl og på kærestens bopæl. Alle medikamenter er nogle, der kun må besiddes efter lægelig ordination.

Under anklager Michael Boolsens procedure i sidste uge pegede han på, at motivet, efter anklagemyndighedens opfattelse, skulle findes i den histrioniske personlighedsforstyrrelse, som mentalerklæringen vurderer, at hun lider af.

Den forstyrrelse er kendetegnet ved 'egocentricitet' og 'vedvarende søgen efter spænding'.

Han anførte desuden, at sygeplejersken har brugt sin viden som fagligt dygtig sygeplejerske på 'en perverteret måde'.

- Hun har injiceret disse ældre og svagelige patienter med eksorbitante mængder medicin med en viden om, at dette var dødsens farligt, siger anklageren.

Christina Hansen er tiltalt for tre drab og et drabsforsøg. Hun nægter sig skyldig. 112 - 1. apr. 2016 - kl. 11:49 LIVE: Videoafhøring af drabstiltalt sygeplejerskes datter: Fik knuste piller af mor

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere