Forsvarsministeriet dømt i sag om overgreb

Landsret dømmer Forsvarsministeriet i sag om medvirken til inhuman behandling af 18 irakere i 2004. De får hver 30.000 i erstatning

Tilbage i 2012 kunne Ekstra Bladet bringe denne hemmelige optagelse af volden mod civile. I den forbindelse fortalte tidligere danske officer Anders Koustrup Kærgaard - der afslørede historien - om volden over for Ekstra Bladet

Forsvarsministeriet dømmes fredag for at have medvirket til inhuman behandling af 18 irakere i 2004. De tildeles hver 30.000 kroner i erstatning.

I en dom på mere end 800 sider slår Østre Landsret fast, at danske soldater var medansvarlige for den behandling, som de 18 blev udsat for efter tilfangetagelsen under militæroperationen Green Desert i det sydlige Irak.

I sagen har Forsvarsministeriet krævet frifindelse. Danmark kan ikke gøres ansvarlig for, hvad andre landes myndigheder udsætter tilbageholdte for, og ingen var på noget tidspunkt i danske soldaters varetægt, har ministeriet sagt.

I alt 23 mænd havde sagsøgt ministeriet. De havde krævet hver 120.001 kroner.

Stod frem i Ekstra Bladet
Oktober 2012 stod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard frem i Ekstra Bladet i forbindelse med offentliggørelsen af de afslørende optagelser.

Her så man, hvordan en gruppe danske soldater så passivt til, mens irakiske sikkerhedsstyrker slog og sparkede civile under Operation Green Desert i 2004.

Se de afslørende videoklip herover

Samtidig hævede tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, at bataljonchef i Irak, John Dalby, kendte til optagelserne, selvom han offentligt har afvist, at de fandtes.

Løgnen blev afsløret, og optagelserne fandtes, også selv om daværende Forsvarsminister Søren Gade kaldte det for 'det pureste opspind'.

Ekstra Bladet har talt med Anders Kærgaard efter dommen, og han er glad for, at der nu er kommet en afslutning på det hele.

- Det vigtigste i den her sag er nu, at vi nu også kan regne med Genévekonventionen i fremtiden. Den beskytter både de irakere, som var offer for overgrebet, men også de danske soldater, der er udsendt i hele verden. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at der skulle gå så lang tid. Det her burde være afsluttet for mange år siden, siger Anders Kærgaard til Ekstra Bladet.

Mange års kamp efter Operation Green Desert

Mere end 13 år efter militæroperation i Irak har tre dommere i Østre Landsret afgjort sag om påstået tortur.

Østre Landsret har fredag dømt Forsvarsministeriet i en sag om påstået tortur mod 23 irakere i 2004.

De danske soldater er ikke ansvarlige for tortur, men dømmes for at have skabt rammerne for, at 18 af de 23 irakere blev udsat for inhuman behandling i form af slag og spark. Irakerne får hver 30.000 kroner.

Herunder gennemgås sagens hidtidige forløb.

* November 2004 indleder irakiske, britiske og danske styrker Operation Green Desert i det sydlige Irak. Landsbyen Az Zubayr er mål for aktionen. Den begrundes med en mistanke om, at der findes våben, og at angreb er under forberedelse. Nogle af de tilfangetagne lokale beboere frihedsberøves fra 16 timer til 80 dage.

Flere år senere får en lokal mand, Basim, kontakt til advokat Christian Harlang i København. Basim var selv tilbageholdt og samarbejder i forvejen med et britisk advokatfirma om klager over britiske soldater.

* September 2011 stævner den første af 23 irakere Forsvarsministeriet. De hævder, at de blev udsat for tortur, og at Danmark er ansvarlig.

* Juni 2012 kræver Forsvarsministeriet i Østre Landsret, at sagsøgerne hver stiller sikkerhed på 40.000 kroner for at videreføre sagen og får medhold.

* September 2013 siger Højesteret, at der ikke skal stilles sikkerhed.

Forsvarsministeriet vil have sagen afvist på grund af forældelse.

* August 2016 fastslår landsretten, at sagen kan fortsætte, og at den ikke er forældet.

* November 2017 indledes over 40 retsmøder i landsretten. De 23 mænd, hvoraf en er afgået ved døden, kræver hver 120.001 kroner. Det dækker over tort, for lang sagsbehandlingstid og landsrettens måde at afvikle sagen på. Forsvarsministeriet kræver frifindelse.

To af de seks irakere, som først kom til Danmark for at afgive forklaring, søger om asyl. Derefter hindres de øvrige sagsøgere i at komme til København. En række afhøres i stedet via video til ambassader og andre steder i Beirut, New York og Canberra. Men flere sagsøgere ender med aldrig at komme til orde.

* Juni 2018 afsiger Østre Landsret dom i sagen.

Lavet af Ritzau

Samtidig fortæller han, at det har været en sag kun med tabere.

- Alle har tabt i den her sag. Det har været dårlig beslutning på dårlig beslutning, som så har ført til ulykke på ulykke både for irakerne, Forsvaret, den danske stat og de involverede soldater, siger Anders Kærgaard til Ekstra Bladet.

- Hvordan har du det personligt med den dom, der er faldet i dag?

- I dag handler det om staten og dommen. Men hvis du spørger mig, om hvorvidt jeg ville gøre det hele igen, så er svaret helt klart ja. Det her sag har simpelthen været for vigtig, siger Anders Kærgaard til Ekstra Bladet.

En ydre ring
Sagens omdrejningspunkt er episode fra 2004 i byen Az Zubayr i Irak.

Danskerne dannede en såkaldt ydre ring. Men de måtte vide, at de pågrebne hos de irakiske styrker ville være i reel risiko for inhuman behandling i form af slag og spark, mener landsretten.

Imidlertid kunne de danske soldater ikke vide, at de tilbageholdte også ville blive udsat for tortur, sådan som irakerne har hævdet, hedder det i afgørelsen.

Det danske ansvar begrænser dommerne til en viden om, at de tilbageholdte risikerede at blive slået og sparket.

Under retssagen har Forsvarsministeriet sagt, at afgørelsen kan få stor betydning for danske styrkers involvering i missioner i udlandet.

Trukket i retten
Anders Kærgaard stod i oktober 2012 frem i Ekstra Bladet med videoptagelserne af overgrebene i Irak, fordi 36 irakere havde lagt sag an mod den danske stat for medskyldighed i de overgreb, de blev udsat for under og efter den omdiskuterede militæroperation i Irak i 2004.

Efterfølgende valgte Forsvaret at trække Anders Kærgard i retten for at få ham til at sige, hvem han fik den kontroversielle videoptagelse af. Men det nægtede han.

Derfor fik han en bøde på 13.000 kroner i ugebøder.