Forsvunden sejler fundet død

En 58-årig mand er fundet død

Onsdag eftermiddag blev eftersøgningen indstillet, uden at det var lykkedes at finde manden. Video: Byrd/Jens Nielsen

En 58-årig mand, som onsdag blev forsøgt reddet i en større aktion ved Samsø, er fundet død.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Manden kontaktede omkring 2.30 natten til onsdag redningsberedskabet, idet hans båd var ved at synke øst for Samsø.

Efterfølgende blev blandt andet Forsvarets redningshelikopter og flere militære og civile skibe sat ind i eftersøgningen, men onsdag eftermiddag blev eftersøgningen indstillet, uden at det var lykkedes at finde manden.

Og torsdag er manden altså desværre blevet fundet død. Ifølge politiet blev manden fundet ved Sejerø, som ligger knap 30 kilometer øst for Samsø.

Mandens båd er ikke blevet fundet, oplyser politiet.

De pårørende til den 58-årige er underrettet om dødsfaldet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere