Forsvundet 20-årig fundet igen

Efterlyst kvinde er fundet igen

Den efterlyste, 20-årige Tanja Kirstine Rasmussen vendte selv onsdag aften omkring klokken 23.00 tilbage til sit opholdssted i Roskilde i god behold.

Politiet havde efterlyst hende tidligere onsdag, fordi hun var forsvundet fra opholdsstedet, og det frygtedes, at hun måske ville gøre skade på sig selv.

Efterlysningen af hende i offentligheden medførte nogle få henvendelser til politiet, som efterfølgende ledte efter hende relevante steder i både Midt- og Vestsjællands og i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikredse uden at finde hende.