Forsvundet klovn fundet hos sexforbryder

En keramisk klovn, som forsvandt fra et nu lukket amerikansk tivoli, er blevet fundet hos en sexforbryder

Klovnen Louie er blevet fundet efter mere 10 år. Torsdag blev den vist frem for offentligheden. (Foto: AP)
Klovnen Louie er blevet fundet efter mere 10 år. Torsdag blev den vist frem for offentligheden. (Foto: AP)

En keramisk klovn, som forsvandt for mere end 10 år siden fra en nu lukket forlystelsespark i Wichita, Kansas, er blevet fundet hos en dømt sexforbryder, som tidligere arbejdede i parken, skriver nyhedsbureauet AP.

Betjente fandt klovnen tirsdag, da de efter et anonymt tip trængte ind i en bolig, som tilhører 39-årige Damian Mayes. Damian Mayes arbejdede i forlystelsesparken frem til 2010, hvor han blev dømt og fængslet for uterlig omgang med et barn samt ulovlig sodomi.

På dette foto fra 2008 poserer den nu dømte sexforbryder Damian Mayes et billede af Klovnen Louie foran Joyland. (Foto: AP)
På dette foto fra 2008 poserer den nu dømte sexforbryder Damian Mayes et billede af Klovnen Louie foran Joyland. (Foto: AP)

Klovnen Louie forsvandt fra det nu lukkede Joyland i Wichita i 2005 eller 2006, men blev først meldt stjålet i 2010. Efterforsker Matt Lang fra politiet i Wichita kalder fundet 'noget af et chok'.

- Sociale medier og en stor interesse i ikke kun Joyland, men i særdeleshed klovnen, har holdt sagen i gang, sagde Matt Lang på et pressemøde torsdag, da genfundne Louie blev vist frem.

Efterforsker Matt Lang fra politiet i Wichita viser den hjemvendte klovn Louie frem for offentligheden. (Foto: AP)
Efterforsker Matt Lang fra politiet i Wichita viser den hjemvendte klovn Louie frem for offentligheden. (Foto: AP)
 

Damian Mayes stod blandt andet for at reparere klovnen, som han var dybt fascineret af. Det kom frem i et interview i 1994 i The Wichita Eagle.

- Denne sommer vil han skræmme børn endnu mere, fordi han er blevet mere livagtig, sagde Damian Mayes, som dengang gik i gymnasiet.

- Han har fået nye hænder, som kan hvile mellem sangene i stedet for at spille videre, som de plejede. De er lavet af plastik, og de er så ægte, at de skræmmer mig. Det har også noget at gøre med den mere spidse makeup, han har på. Den er mere skræmmende end den tidligere mere afrundede makeup, sagde Damian Mayes, efter han havde brugt tre år på at restaurere klovnen.

Klovnen Louie er næsten 50 år gammel og vurderes til at være 50.000 kroner værd.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere