Forsvundet norsk kvinde formodes kidnappet

En 43-årig norsk kvinde, som forsvandt juleaften, formodes kidnappet

Kvindens søn har offentliggjort dette billede på Facebook og håber, at folk vil hjælpe med at dele det. Foto: Atiliano Mikkelsen
Kvindens søn har offentliggjort dette billede på Facebook og håber, at folk vil hjælpe med at dele det. Foto: Atiliano Mikkelsen

Juleaftensdag forsvandt en 43-årig norsk kvinde i Landskrona i Sverige.

Fredag formiddag oplyser det svenske politi, at omstændigheder, som er kommet frem om kvindens forsvinden, gør, at de mistænker, at der er sket en forbrydelse.

I en pressemeddelelse skriver politiet, at de efterforsker sagen som en kidnapning.

Kvinden blev sidst set ved kajen i Landskrona, hvor færgerne til den lille ø Hven sejler til og fra. Inden sin forsvinden var kvinden i selskab med en mand. Kvinden med fornavnet Eirin beskrives som 160-165 centimeter høj og med langt, mørkt hår.

Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at der indtil videre ikke er nogen mistænkte eller anholdte.

I løbet af fredagen vil kystvagten dykke i det område omkring havnen, hvor kvinden sidst er blevet set.

Kvindens søn gik torsdag ud med en efterlysning af sin mor på Facebook.

'Min mor betyder alt for mig, så jeg håber I kan dele indlægget videre,' skriver sønnen efterfulgt af en emoji med bedende hænder.

Hans indlæg er i skrivende stund delt over 300 gange.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere