Forsvundet rigmand fundet død

En af Indiens rigeste mænd har været forsvundet siden mandag aften. Nu er han fundet død

Ifølge Forbes er V.G. Siddhartha god for godt otte milliarder kroner. Foto: Sam Panthaky/Ritzau Scanpix
Ifølge Forbes er V.G. Siddhartha god for godt otte milliarder kroner. Foto: Sam Panthaky/Ritzau Scanpix

Rigmanden V.G. Siddhartha, som er grundlæggeren af Indiens største kaffekæde, Café Coffee Day, er fundet død.

Det skriver BBC.

Virksomhedens moderselskab, Coffee Day Enterprises, oplyste tirsdag, at man ikke har kunnet komme i kontakt med Siddhartha siden mandag aften.

Efterfølgende iværksatte indisk politi en stor aktion for at finde en af nationens rigeste mænd, og tirsdag kom den nedslående melding.

V.G. Siddhartha blev fundet død i vandet af en lokal fisker i en flod i udkanten af Magalore.

De pårørende er blevet underrettet.

Mystisk brev
Efter nyheden om Siddharthas forsvinden styrtdykkede Coffee Day Enterprises' aktier med 20 procent.

- Vi er chokerede over denne udvikling, og vores tanker og bønner går til hans familie og elskede, oplyste virksomheden efter et hastemøde i bestyrelsen.

Coffe Day Enterprises offentliggjorde samtidig et brev, der angivelig er underskrevet Siddharta, hvor rigmanden gav udtryk for, at han var under et 'enormt pres' fra kreditorer og på grænsen til at 'bukke under pga. situationen'.

'Jeg vil gerne sige, at jeg gjorde mit bedste. Jeg er virkelig ked af, at jeg har skuffet alle de mennesker, der stolede på mig,' skulle der blandt andet stå i brevet, hvori Siddharta også gør det klart, at han ønsker, at virksomheden skal fortsætte under en ny ledelse.

'Det var aldrig min hensigt at snyde eller vildlede nogen. Jeg har fejlet som entreprenør. Jeg håber, at I en dag vil forstå, tilgive og undskylde mig,' afsluttes brevet kryptisk.

V.G. Siddhartha var gift med den tidligere udenrigsminister i Indien S.M. Krishnas datter. De havde to børn sammen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere