Forsvundne Jonas' familie: Glade for han endelig er fundet

Familien har været fanget i uvished siden Jonas Hedegaard forsvandt 7. marts. Fundet af den omkomne soldat skaber blandede følelser hos familien

(Video: Ernst van Norde)

I går blev 21-årige Jonas Hedegaard Hansen, der siden lørdag den 7. marts har været forsvundet, fundet i Storå ved Idom vest for Holstebro.

Siden den skæbnesvangre nat, hvor den unge soldat forsvandt, har der været intensive eftersøgninger efter den unge mand, men tidligere i dag kunne Midt- og Vestjyllands Politi meddele, at manden fundet torsdag morgen, var forsvundne Jonas.

Jonas Hedegaard Hansen forsvandt i starten af marts måned, men nu er han endelig fundet. (Foto: Privatfoto) 112 - 17. apr. 2015 - kl. 12:22 Forsvundne Jonas fundet: Liget blev bjærget fra åløb

Ekstra Bladet har været i kontakt med familien, der her til aften ikke ønsker at udtale sig.

- I morgen kommer der en pressemeddelelse ud, hvor der står alt det, du gerne vil spørge om. Vi henviser i stedet til Dagbladet Holstebro, siger en fattet mor til Jonas, Lene Hedegaard Hansen, til Ekstra Bladet.

Glade og kede af det
Familien har været igennem en hård tid, siden 21-årige Jonas forsvandt, hvor uvisheden har har været alt overskyggende.

Derfor var det med blandede følelser, at man fredag modtog bekræftelsen på, at Jonas nu var identificeret.

- Det er klart, vi er kede af, at Jonas er død, men omvendt er vi glade for, at han er blevet fundet, siger Claus Linddahl Hansen, storebror til Jonas til Dagbladet Holstebro.

Se også: Barndomsven om forsvundne Jonas: Han er altid positiv og glad

I interviewet med lokalavisen takker Claus Linddahl Hansen på vegne af familien for den støtte, familien har fået i forbindelse med det pinefulde forløb:

- At der er så mange, der hjælper, har måske gjort det mere udholdeligt for os. Det har bidraget til, at vi kan komme igennem det.

Forsvandt i forbindelse med bytur
Den 21-årige soldat forsvandt natten til den 7. marts, efter han havde været en tur i Holstebros natteliv med sine soldaterkammerater.

De var ude for at fejre, at nogle af hans venner var blevet udnævnt til overkonstabler ved det Jyske Dragonregiment, men omkring klokken 04 forsvandt Jonas Hedegaard Hansen sporløst.

Dagen efter byturen blev Jonas Hedegaard Hansen efterlyst af politiet.

Da der ikke var nogen indikationer, på hvor den 21-årige kunne befinde sig, blev en større eftersøgning sat i værks i Holstebro by og de omkringliggende skove og åløb.

Peter G., til venstre, ledte mandag sammen med kollegerne fra Dragonregimentet i Holstebro efter vennen Jonas Hedegaard Jensen, der har været forsvundet siden fredag. Foto: Ernst van Norde 112 - 9. mar. 2015 - kl. 18:02 Ven: Jonas kunne ikke finde hjem

Myndighederne havde hjælp af såvel Jonas' soldaterkammerater og bevægelsen Missing People Denmark, der fortsatte arbejdet, da politiet indsats den 10. marts blev indstillet.

Missing People Denmark havde så sent som 31. marts dykkere i vandet for at søge efter Jonas, men det var altså først i går, at eftersøgningen endelig fik sin naturlige afslutning.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere