Forsvundne Jonas fundet: Liget blev bjærget fra åløb

Jonas Hedegaard Hansen har været savnet siden marts. I går blev hans lig fundet i en å

Jonas Hedegaard Hansen forsvandt i starten af marts måned, men nu er han endelig fundet. (Foto: Privatfoto)
Jonas Hedegaard Hansen forsvandt i starten af marts måned, men nu er han endelig fundet. (Foto: Privatfoto)

Den druknede mand, der i går blev fundet i Storå ved Idom vest for Holstebro, er den 21-årige soldat Jonas Hedegaard Hansen, der har været savnet siden 7. marts.

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- De retsmedicinske undersøgelser er afsluttet i sagen om den dødfundne person, der blev opdaget i går morges i Storeåen ved Idom, der ligger uden for Holstebro. Det drejer sig om den 21 årige Jonas Hedegaard Hansen, der har været forsvundet siden lørdag den 7. marts.

Ifølge vicepolitiinspektør Allan Laustsen er der ikke tegn på, at der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

- Nu går der noget tid, før vi får obduktionserklæringen, og før vi har læst den ordentligt igennem, kan vi ikke sige noget om, hvad der er sket, ud over at vi ikke går ud fra, at der ligger en forbrydelse bag, udtaler han til Ekstra Bladet

Så det kan godt ligne en af de her ulykkelige sager, hvor en våd bytur er endt med en tur i vandet?

- Det tror jeg godt, man kan begynde at konkludere, fortæller Allan Laustsen.

Se også: Hvor er Jonas: Nu sætter politiet alt ind

Fundet af lystfisker

Tidligt torsdag morgen blev Jonas Hedegaard Hansens lig fundet flydende i vandet i Storå ved Holstebro.

Det var en lystfisker, der opdagede den omkomne mand i vandet. Politiet blev omgående alarmeret, og liget blev bjærget op af åen.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyste i forbindelse med fundet, at man havde en formodning om, hvem personen var.

Den endelige identifikation skulle dog ske ved en obduktion, hvor tandkort skulle hjælpe med at klarlægge, om der var tale om Jonas Hedegaard Hansen.

Se også: Barndomsven om forsvundne Jonas: Han er altid positiv og glad

Forsvandt efter bytur

Den 21-årige soldat forsvandt natten til den 7. marts, efter han havde været en tur i Holstebros natteliv med sine soldaterkammerater.

De var ude for at fejre, at nogle af hans venner var blevet udnævnt til overkonstabler ved det Jyske Dragonregiment, men omkring klokken 04 forsvandt Jonas Hedegaard Hansen sporløst.

Se video, hvor Jonas' kollegaer er ude for at søge efter ham. Artiklen fortsætter under videoen:

Peter G., til venstre, ledte mandag sammen med kollegerne fra Dragonregimentet i Holstebro efter vennen Jonas Hedegaard Jensen, der har været forsvundet siden fredag. Foto: Ernst van Norde 112 - 9. mar. 2015 - kl. 18:02 Ven: Jonas kunne ikke finde hjem

Stor eftersøgning

Dagen efter byturen blev Jonas Hedegaard Hansen efterlyst af politiet.

Da der ikke var nogen indikationer, på hvor den 21-årige kunne befinde sig, blev en større eftersøgning sat i værks i Holstebro by og de omkringliggende skove og åløb.

Myndighederne havde hjælp af såvel Jonas' soldaterkammerater og bevægelsen Missing People Denmark, der fortsatte arbejdet, da politiet indsats den 10. marts blev indstillet.

Missing People Denmark havde så sent som 31. marts dykkere i vandet for at søge efter Jonas, men det var altså først i går, at eftersøgningen endelig fik sin naturlige afslutning.

Jonas' soldaterkammerater var ude for at lede efter deres ven, da eftersøgningen var på sit højeste i marts. (Foto: Ernst van Norde)
Jonas' soldaterkammerater var ude for at lede efter deres ven, da eftersøgningen var på sit højeste i marts. (Foto: Ernst van Norde)
 

1 af 2 Det var i dette område ved Idum, Jonas Hedegaard Hansen i går blev fundet i Storå. (Foto: Google Maps)
2 af 2 Jonas Hedegaard Hansen forsvandt i starten af marts måned, men nu er han endelig fundet. (Foto: Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere