Forsvundne Nicki er fundet

Den 39-årige mand har været forsvundet siden mandag, og i går indstillede politiet eftersøgningen

Video: Byrd/Frederik Lind, Local Eyes

En forsvindingssag har fredag eftermiddag fået en tilsyneladende lykkelig afslutning.

39-årige Nicki fra Sorø, der har været forsvundet siden i mandags, er fundet i god behold, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Siden onsdag ledte politi, hundepatruljer og Beredskabsstyrelsen efter ham ved og i Sorø Sø.

Politiet skrev tirsdag, at de frygtede, at der kunne være sket Nicki noget.

'Vi befrygter, at der kan være tilstødt Nicki noget, og er taknemmelig for al hjælp,' skrev vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på daværende tidspunkt.

Sådan ser den forsvundne Nicki ud. Politifoto 112 - 29. jul. 2020 - kl. 11:36 Stor eftersøgning efter forsvundne Nicki

Stoppede eftersøgning
Torsdag morgen meddelte politiet så, at de indstillede eftersøgningen af Nicki i området ved Sorø Sø.

- I dag må vi sige, at vi stopper den fysiske eftersøgning omkring søen og skovområdet. Vi har søgt intenst i to dage uden at finde spor eller lignende, og da vi ikke er 100 procent sikre på, at han er i det område eller har været der, stopper vi nu søgningen, fortale Tom Stysiek fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.