Foto viser påstået syrienkriger med våben foran IS-flag

Nye oplysninger er kommet frem under anklagers forelæggelse af sag mod formodet syrienkriger

Der er nu for alvor taget hul på den første danske retssag mod en formodet syrienkriger.

Her er en 24-årig dansktyrker tiltalt for at have ladet sig hverve af Islamisk Stat (IS), og under anklager Natalja Lindbergs forelæggelse af sagen i Retten i Glostrup kom der onsdag nye oplysninger frem.

Blandt andet skal politiet i forbindelse med den tiltaltes anholdelse i marts 2015 have konfiskeret en hvid iPhone fra den tiltalte. Her lå et billede af den 24-årige, der bærer et stort våben i hver hånd, mens han står foran IS-flag.

På telefonen lå også en flybillet til Istanbul med afgang 18. marts.

Det var denne dag, den tiltalte blev anholdt, og efter politiets opfattelse var rejsen en del af en tur, der skulle gå til Syrien. Her ville den tiltalte angiveligt tilslutte sig IS.

Umiddelbart inden blev den 24-årige stoppet i sin bil af en politimand. I bilen havde den tiltalte 21.437 kroner. Penge, som han tiltales for at ville give til IS.

I en skriftlig samtale, der onsdag blev vist i retten, indgår pengene også.

- Jeg ku ikke tage mere end 20 med mig, skriver den tiltalte i en besked til en af sine bekendte. Beskeden er sendt 12. maj 2015.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere