Frækt: Trak bankboks ud med gummiged

Politiet efterlyser to personer, der blev set forlade stedet i en vogn med lad

(Video: Kenneth Meyer)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et par ukendte gerningsmænd forsøgte natten til fredag at begå indbrud i en bankboks i Danske Banks filial i Nykøbing Sjælland.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi fik ved 3-tiden en anmeldelse om, at nogen havde forsøgte at trække en bankboks ud med en gummiged, siger vagtchef Michael Sehested.

To personer blev set køre væk fra stedet i en vogn med lad, der havde hvid skift på siden.

- Anmelderen bliver vækket af støjen og kan se bilen forlade stedet, mens en gummiged holder uden for banken.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet ligger en ramponeret bankboks tilbage i Algade, der er en gågade i Nykøbing Sjælland.

Politiet kan endnu ikke oplyse, om gerningsmændene slap af sted med kontanter.

- Vi ved ikke, om der mangler penge. Det vil efterforskningen afklare, siger vagtchef Michael Sehested og oplyser, at politiet vil gennemse film fra lokale overvågningskameraer i håb om at komme på sporet af gerningsmændene.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere