Fransk politibetjent gennemtæsket nytårsnat: - Fej lynching!

Et klip af en kvindelig politibetjent, der bliver overfaldet og tæsket nytårsnat i en forstad til Paris, har fået Emmanuel Macron til at rase

Sådan så det ud, da den kvindelige betjent fik tæv i de franske gader (Foto: Privat)

- De skyldige, der står bag den feje og kriminelle lynchning af politibetjentene, der gjorde deres pligt 31. december, vil blive fundet og straffet.

Sådan lyder den helt klare melding fra den franske præsident, Emmnauel Macron, i kølvandet på en rystende video fra Paris-forstaden Champigny-sur-Marne, som er optaget nytårsnat.

Her ses en kvindelig betjent liggende på jorden, mens adskillige unge mennesker angriber hende med spark og slag.

Imens skriger hun på hjælp og forsøger at beskytte sit ansigt, men det får ikke gerningsmændene til at stoppe. Tværtimod. Overfaldet fortsætter og fortsætter, mens de unge mennesker fejrer deres 'triumf' og til sidst flygter fra stedet.

Ifølge Le Figaro er betjenten efterfølgende blevet indlagt på et nærliggende hospital, og hun er heldigvis sluppet med en hjernerystelse og flere knubs i ansigtet.

Du kan se hele videoen i playeren herover. Artiklen fortsætter under billedet

 

Grumsomt
Det hele blev fanget på video, og nu har både den franske præsident og den franske indenrigsminister reageret. Og de er forfærdede over, at det overhovedet kan ske.

- Disse grusomme handlinger er der ikke plads til i vores samfund. Vi gør alt for at fange gerningsmændene, skriver Gérard Collom på Twitter.

Samtidig oplyser han, at gerningsmændene fortsat er på fri fod, men politiet er i fuld gang med at undersøge, hvem der står bag.

Derudover er det også kommet frem, at en mandlig betjent også er blevet såret i forbindelse med optøjerne i Champigny-sur-Marne øst for Paris.

Han har blandt andet brækket næsen.

Den franske præsident. Emmanuel Macron, sammen med sin kone Brigitte.
Den franske præsident. Emmanuel Macron, sammen med sin kone Brigitte.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen