Franske soldater dræbt af eksplosion i Mali

To franske soldater er dræbt i Mali og op til otte skal være såret, oplyser en malisk regeringstalsmand

Franske og maliske tropper er søndag blevet angrebet i den nordlige by Gao i Mali.

Ifølge en talsmand fra det maliske forsvarsministerium er to franske soldater dræbt og et dusin soldater såret - herunder fire til otte franske soldater.

Det franske militær har hverken bekræftet døde eller sårede, men militæret har bekræftet, at der har fundet en hændelse sted i Gao.

Ifølge en lokal kilde skal angrebet være sket ved, at en bilbombe blev detoneret en malisk og en fransk patrulje. Patruljerne kom bagefter under beskydning.

- Der var flere sårede blandt de franske soldater, der befandt sig i to køretøjer, der blev fuldstændig destrueret af eksplosionen. De blev evakueret til deres militærbase, siger en lokal militærkilde til Reuters.

En anden militærkilde siger til nyhedsbureauet AFP, at soldaterne blev udsat for et bagholdsangreb.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere