Fremtrædende politiker skudt i Kosovo

Den fremtrædende kosovo-serbiske politiker, Oliver Invanovic, er skudt og dræbt, oplyser hans advokat ifølge AP

Den 63-årige fremtrædende kosovo-serbiske politiker, Oliver Invanovic, er blevet skudt og dræbt tirsdag mrogen.

Det bekræfter hans advokat over for nyhedsbureauet AP.

- Jeg ville desværre ønske, at det ikke var rigtigt, men lægerne erklærede Oliver død klokken 09.30, siger advokaten, Nebojsa Vlajic.

Oliver Invanovic blev han skudt ned af forbikørende, da han var på vej ind på sit kontor tirsdag morgen i Mitrovica, der ligger i den nordlige del af Kosovo.

Politikeren var tidligere anklaget for krigsforbrydelser, og i 2016 blev han idømt ni års fængsel for sin rolle under Kosovo-krigen.

Han fik dog i 2017 annulleret dommen under en appelsag, og han fik tildelt en ny retssag.

Politiet i Kosovo er talstærkt til stede i den nordlige del af Mitrovica, der er den serbiske del af byen. Den sydlige del bebos overvejende af etniske albanere.

I juli sidste år blev der sat ild til hans bil, skriver det serbiske medie B92.

Opdateres...