Frontal-ulykke: Én fløjet til Rigshospitalet

Der har været et frontalt sammenstød på Sakskøbingvej på Lolland

Politiet igang med oprydningsarbejde. Video: Byrd / Lars Dalsig

Både politi og redningsmandskab rykkede lørdag ud til Sakskøbingvej, hvor der var sket et færdselsuheld mellem to biler.

- Vi har fået anmeldelse om uheldet klokken 12.54, som lyder på, at to biler skulle være kørt frontalt sammen. Desuden skulle førerne af bilerne sidde fast i deres køretøj.

- Man regner med, at det er den lavtstående sol, der har blændet den ene bilist og er skyld i ulykken. Der er tre tilskadekomne, hvoraf to er kørt til lokale sygehuse, og en tredje er fløjet til Rigshospitalet. Der er ingen, der er livsfare, siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Ole Hald.

Ydermere kunne vagtchefen fortælle, at der ville være en del trafikale problemer i området, da vejen var spærret i begge retninger mellem Store Musse og frakørsel mod Karleby.

Klokken 14.40 lørdag var vejen genåbnet.

Se de seks hyppigste årsager til ulykker på de danske veje her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere