Frontalt sammenstød: Melding om fastklemte

Der har været et frontalt sammenstød på Stilling Landevej ved Virringvej i Skanderborg

Alvorlig ulykke i Stilling, Jylland. Foto: PRESSE-FOTOS.DK
Alvorlig ulykke i Stilling, Jylland. Foto: PRESSE-FOTOS.DK

Et frontalt sammenstød har spærret Stilling Landevej ved Virringvej, hvor Sydøstjyllands Politi har fået melding fastklemte.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Bystrup.

- Vi har fået melding om, at to biler er stødt frontalt sammen. Der meldes om en kvinde med nakkesmerter, hvor der også har været to mindreårige børn i en af bilerne.

- Er de slemt tilskadekomne?

- Nej, der er umiddelbart ikke nogen svært tilskadekomne. De er blevet meldt som fastklemte i bilen, hvilket vil sige, at der skal frigørelsesudstyr til at få dem ud. Det er ikke sikkert, at de er fysisk fastklemte, men der skal specielt udstyr til at få dem fri, siger vagtchefen.

Jørn Bystrup gør opmærksom på, at Stilling Landevej på nuværende tidspunkt er spærret, mens den nærliggende motorvej er delvist spærret.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere