Frontalt sammenstød skabte gigantisk kø

En frontalt sammenstød på den såkaldte Amtsvej har skabt massiv kø

Opdateret: 19.43

Et voldsomt trafikuheld på den såkaldte Amtsvej mellem Frederiksværk og Store Lyngby skabte torsdag aften massiv kø.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har haft en sammenstød mellem Store Lyngby og Frederiksværk, hvor to biler af en eller anden årsag kører frontalt sammen. En tredje har også været impliceret.

- I alt er fem personer kommet til skade. To er uskadte, en har brækket anklen, mens de to andre har været teknisk fastklemte og klagede over nakkesmerter. Derfor er de kørt på Hillerød Hospital, siger Martin Bakke til Ekstra Bladet.

Samtidig oplyser vagtchefen, at der tidligere har været massiv kø på strækningen, men den skulle være løsnet nu.

Politiet arbejder i øjeblikket stadig på stedet, hvor de gør status over skaderne og forsøger at finde ud af, hvad der helt præcist er sket.

Ekstra Bladet har tidligere været i kontakt med en fotograf på stedet, der oplyser, at køen var gigantisk.

1 af 2 Foto: Pressefotograf Allan Andersen
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere