Frontalt sammenstød spærrede hovedvej i begge retninger

Et alvorligt uheld har onsdag eftermiddag spærret en hovedvej ved Ans. Politi og redningsmandskab er på stedet

To køretøjer har været involveret i et voldsomt uheld på rute 26, der går mellem Aarhus og Viborg.

Politiet ankom hurtigt til stedet, hvor oprydningsarbejdet gik i gang. Hovedvejen var spærret i begge retninger, men er lige genåbnet igen, oplyser politet.

Se mere video på Local Eyes.

Anders Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller til Ekstra Bladet, at der er tale om et alvorligt frontalsammenstød:

- Jeg kan ikke fortælle ret meget, men jeg kan bekræfte, at der er tale om et meget alvorligt sammenstød dernede. Det er et frontalsammenstød, men mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt.

Vagtchefen fortæller, at der er tale om et sammenstød mellem en personbil og en motorcyklist:

- Motorcyklisten overser en personbil, som han kører ind i. Personbilen blev derefter skubbet over i den anden vejbane. Motorcyklisten har fået flere knoglebrud, men han er uden for livsfare. Personerne i bilen er sluppet med lettere knubs.

Uheldet er sket tæt ved Tange Søvej, som ligger ved den midtjyske by Ans.

Rednings- og oprydningsarbejdet er færdigt, og begge spor er igen farbare.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere