Frygtelig anklage: Lod lemlæstet offer drukne i å

Tre mænd stilles tirsdag for retten i København, tiltalt for grov mishandling af to svenske mænd. Den ene blev fundet druknet i å ved kolonihaveforening

Politiets teknikere i området, hvor de to svenskere blev overfaldet. Nu begynder retssagen (Video: Jakob Jørgensen)

Da en påklædt mand blev fundet død i voldgraven ved haveforeningen Vennelyst på Amager sidste år, var det i første omgang uklart, hvad der havde forårsaget hans død.

Siden blev tre mænd sigtet i sagen, og nu er der rejst tiltale mod dem for grov vold og dødsvold.

Sagen begynder tirsdag ved Københavns Byret, hvor et nævningeting skal høre de rystende detaljer i anklagerne mod mændene.

Dødsofferet blev identificeret som den 47-årige svenske Roine Gustavsson. En obduktion viste, at han var død ved drukning. Forinden var han sammen med en kammerat, i følge anklageskriftet, blevet udsat for ualmindelig afstumpet vold.

Læs interview med Roine Gustavssons datter og ekskone her.

Her ses Jasmine sammen med sin far i Gøteborg ved en tidligere lejlighed. Privatfoto Krimi Druknede efter mishandling: Min fars grusomme skæbne

Den 12. april sidste år mellem 21.30 og 21.50 i Haveforeningen Vennelyst på Kløvermarksvej på Amager blev først svenskerens kammerat, ifølge anklageskriftet, overfaldet af de tre - nu tiltalte - mænd i forening.

Lemlæstet med tornekæp
Kammeraten fik kastet en sten i hovedet og blev sparket og slået på kroppen og hovedet, mens han lå ned, så han fik flere flænger i ansigtet, der måtte sys, hvorefter han blev kastet eller tvunget ned i en nærliggende å.

Efterfølgende blev Roine Gustavsson slået og sparket adskillige gange i hovedet og på kroppen, så han fik skader i ansigtet og over hele kroppen. Han fik brud på et ribben, blodansamlinger under den hårde hjernehinde, mellem de bløde hjernehinder og i hjernens hulrumssystem.

Desuden fik han, i følge anklageskriftet, stukket en gren med torne 15 centimeter ind i endetarmen, der blev perforeret, ligesom der var blodudtrædninger på indre organer.

En 47-årig svensker blev i påsken fundet død i voldgraven ved Haveforeningen Vennelyst. To mand er anholdt i sagen og politiet jagter en tredje mulig gerningsmand. Foto: Kenneth Meyer Krimi To fængslet i bestialsk sag: Rædsel og gru i kolonihave

Til sidst blev offeret kastet eller tvunget ned i en nærliggende å, hvor han døde som følge af drukning.

To af de tiltalte, som begge tidligere er dømt for vold, sidder varetægtsfængslet, mens den tredje, en 42-årig mand, først blev anholdt et par måneder efter overfaldet, og efterfølgende løsladt. Da var efterforskningen så langt fremme, at han ikke kunne forhindre sagens opklaring på fri fod.

Plaget af indbrud
Hvad de anholdte har forklaret, har hidtil foregået bag lukkede døre. Tirsdag kommer deres forklaringer for første gang frem i dagens lys.

Dorte Fuglsang, der er forsvarer for den 42-årige mand siger kortfattet, at han nægter sig skyldig, og ønsker ikke at uddybe. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de øvrige forsvarere, Hanne Reumert og Luise Høj.

Se også: Skår i idyllen i haveforening efter dyrisk overfald: Folk er utrygge

Politiet fortalte kort efter voldssagen, at de kædede det sammen med, at de to var trængt ind i et kolonihavehus for at få ly for natten.

Flere beboere i haveforeningen fortalte, at de var plaget af især hjemløse romaer og østeuropæere, der var brudt ind i deres fritidshjem og i flere tilfælde havde hærget husene.

De tiltalte har ikke tilknytning til huset, som den nu afdøde og hans svenske ven brød ind i. Foto: Jakob Jørgensen
De tiltalte har ikke tilknytning til huset, som den nu afdøde og hans svenske ven brød ind i. Foto: Jakob Jørgensen