Frygter dobbeltdrab i Stockholm: Kvinde og barn fundet døde i en lejet bil

En bil med en død kvinde og et dødt barn er fundet i et skovområde syd for Stockholm.

Få sagen udlagt af vores svenske kollegaer her. Video: Aftonbladet

En kvinde og et barn er fundet døde i en lejet bil syd for Stockholm i Sverige.

Det skriver svenske Aftonbladet.

Bilen er fundet i et skovområde ved en sø, hvor politiet lige nu er talstærkt til stede.

Ifølge Aftonbladet leder politiet med hunde i området.

Ligene skulle være fundet i denne varevogn syd for Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix
Ligene skulle være fundet i denne varevogn syd for Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix
 

Der var tidligere meldinger om, at bilen var en taxa, men ifølge Aftonbladet er det en lejet bil.

Politiet blev tippet om bilen kl. 11.56, og kl. 14.20 var politiet til stede med teknikere og flere politibiler, skriver svenske Expressen.

Politiet vil ikke kommentere fundet.

Ifølge Expressen betragter politiet sagen som et dobbeltdrab.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere