Frygtløs ekspedient: Smadrer krus i hovedet på røver

Ekspedienten tog kampen op og sendte røveren på flugt. Se overvågningsvideo fra forretningen herunder

Et røveri mod en forretning i russiske Orenburg tog en uventet drejning, da ekspedienten tog sagen i egen hånd og smadrede et porcelænskrus i hovedet på den knivbevæbnede røver, skriver nyhedsbureauet Caters.

På overvågningsbåndet ses det, hvordan røveren med ansigtet skjult i en stor hætte kommer ind i forretningen og trækker en kniv mod den kvindelige ekspedient.

Det får hende i første omgang til at trække sig væk, men pludselig vender hun tilbage med et krus i hånden, som hun resolut smadrer i hovedet på røveren.

Det får røveren til at flygte med sit udbytte på 12.000 rubler, svarende til cirka 1.100 danske kroner.

- Den mistænkte var lige blevet løsladt fra fængslet, hvor han afsonede en dom for samme slags forbrydelse. Nu får han nok den maksimale straf på ti års fængsel, udtaler en talsmand for det lokale politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere