Fuckfinger til politiet med 119 km/t.

En mand kan måske se frem til at få to bøder i forbindelse med en fartovertrædelse

Det er ikke en venlig hilsen, der bliver sendt til politiet. Foto: Nordsjællands Politi
Det er ikke en venlig hilsen, der bliver sendt til politiet. Foto: Nordsjællands Politi

En mand har haft fart over feltet søndag middag, da han blev blitzet af en af politiets fartkontroller.

Fartbøllen formåede at komme op på 119 km/t. i en zone, hvor man maksimalt må køre 90 km/t. Den gevaldige fart udløste et billede og en snarlig bøde fra Nordsjællands Politi, men eftersom manden også sendte en fuckfinger til kameraet, kan han risikere at få endnu en bøde.

- Man kan godt få en bøde for at række fuck til politiet. Det er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Når vi har hans billede og oplysninger, så kan vi ikke udelukke, at han kan blive strafforfulgt for det også, siger vagtchef Dan Houtved.

Politiet har efterfølgende valgt at dele bilistens billede og advare om, at man skal overholde færdselsreglerne. Fartovertrædelsen skete på Hillerødmotorvejen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere