Fuld mand kørte til politistation

En 52-årig mand gjorde tilsyneladende politiet en tjeneste ved at troppe op hos dem selv

De fleste kan blive enige om, at det er mere end dumt og tankeløst at køre spirituskørsel. Men en 52-årig mand fra Næstved præsterede torsdag at gøre den præstation en tand dummere, da han ubevidst formåede at gøre politiet opmærksom på sin lovovertrædelse - til glæde for alle andre trafikanter.

Klokken 10.50 mødte han nemlig op på politistationen i byen, hvortil han var kørt hen på en knallert. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Her henvendte han sig til medarbejderne i ekspeditionen, men de syntes, han var noget opfarende i sin ageren. De vurderede, at han muligvis var alkoholpåvirket, og det viste en alkometertest siden ganske rigtigt var tilfældet.

Manden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Skærm

Hent flere
Hent flere