Fuld mand skulle bare lufte hunden: Så hjalp politiet den hjem i sikkerhed

En 53-årig bilist vakte en del opsigt med sin kørsel, som fik bekymrede borgere til at ringe til politiet. Manden var blot ude og køre for at lufte hunden og mente ikke, at der var et problem

Bekymrede borgere ringede klokken 16.15 efter politiet i Nordjylland, da en bilist havde tiltrukket sig en del opmærksomhed med sin kørsel på Hadsund Landevej ved Aalborg.

Derfor kørte politiet ud for at lede efter den 53-årige bilist, men finder i første omgang ikke bilisten.

- Lidt senere får vi kontakt med manden. Han havde været i skoven for at lufte sin hund, da vi standser ham i bilen, fortæller vagtchef Per Jørgensen ved Nordjyllands Politi.

Den 53-årig mand fra Aalborg var dog uforstående overfor, hvorfor han skulle standses, da han jo blot skulle lufte hunden.

Politiet får dog manden til at puste i alkometeret to gange.

- Begge er over 2,30, så vi beslaglægger bilen, fortæller vagtchefen.

Kørte hunden hjem
Hunden, der skulle luftes, var med i bilen, og politiet vælger derfor at køre den lille hund hjem, inden man kører den 53-årige på politigården.

- Vi kørte hunden hjem først, så den ikke skulle sidde i bilen. Servicemindet er vi da, fortæller Per Jørgensen, der beskriver hunden som en lille hund.

Hunden er nu kommet sikkert hjem og bilisten er kørt til politiet for at få taget en blodprøve.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere