Fundet død i 2008: Først nu er hun identificeret

Liget af en kvinde skyllede i land i Norge i januar for 11 år siden. Nu har politiet fået sat navn på hende

Kvinden havde denne sko af mærket Ecco i størrelse 39 på, da hun blev fundet. Politifoto
Kvinden havde denne sko af mærket Ecco i størrelse 39 på, da hun blev fundet. Politifoto

I årevis lå en ukendt kvinde i et fryserum på Rikshospitalet i Oslo, efter hendes lig var skyllet i land ved Kalvøya i Lillesand 29. januar 2008.

Kvinden vejede 87 kilo fordelt på 166 centimeter og havde stadig Ecco-sko på fødderne i størrelse 39, da hun blev fundet.

Skoen blev både solgt i Norge og dele af nordeuropa, og men en offentliggørelse af et billede af skoen gav ikke noget til opklaringen af mysteriet. Heller ikke en sammenligning med tre savnede norske kvinder gav noget, ligesom Kripos også ville undersøge registret over savnede kvinder i udlandet.

Ifølge politiet så det ud som om, hun havde ligget længe i vandet, og NRK skrev, at politiet havde en teori om, at kvinden kunne være ført med havstrømmene fra Danmark eller Sverige.

Men hverken dødsårsagen eller hendes identitet var mulig at slå fast, før hun endelig blev begravet på Sørlandet i 2016.

Indtil nu.

Identificeringsgruppen hos Kripos har nu kontaktet lensmand i Lillesand og Birkenes, Kjetil Nygård,og fortalt, at kvinden er identificeret som en 50-årig svensk kvinde. Det skriver NRK. Identifikationen er sket ved et match på kvindens tandsæt igennem Kripos' internationale samarbejde, men det fremgår ikke, hvorfor det først er sket nu.

Det er endnu uvist, om kvinden blev ført med strømmen fra Sverige, men nu står det klart, at hun var 50 år, da hun døde. Hun blev født i 1958, men politiet vil endnu ikke gå ud med hendes navn.

Nu er der kun tilbage og finde ud af, om kvinden har nogle pårørende, der stadig lever.

- At vide hvem kvinden er, giver os i hvert fald en mulighed for at komme i kontakt med pårørende, men det er foreløbigt ikke lykkedes, siger lensmand Kjetil Nygård.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere