Fundet død i lejlighed: Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald

Ældre mand fundet død i sit hjem i Virum

Politiet arbejder på stedet og har tilkaldt efterforskere og kriminalteknikere. Foto: Mogens Flindt
Politiet arbejder på stedet og har tilkaldt efterforskere og kriminalteknikere. Foto: Mogens Flindt

Politiet undersøger lige nu et mistænkeligt dødsfald i Virum nord for København.

En 93-årig mand blev omkring klokken 16 fundet død i sin lejlighed i en opgang på I.H. Mundtsvej. Politiet har nu startet en efterforskning, fordi der er visse mistænkelige omstændigheder ved dødsfaldet.

Den 93-årige blev fundet af familiemedlemmer, der tilkaldte ambulance.

Ekstra Bladets reporter på stedet fortæller, at politiet har spærret af både foran opgangen og et grønt område bag bebyggelsen.

Politiets indsatsleder og en hundevogn er blandt andet på stedet, og kriminalteknikerne er netop ankommet.

Vagtchefen hos Nordsjællands politi bekræfter dødsfaldet og siger, at der ikke umiddelbart er tale om en forbrydelse.

- Men der er nogle omstændigheder, som vi er nødt til at undersøge for at være på den sikre side, siger vagtchefen. Politiet forventer, at der går flere timer før arbejdet er færdigt på stedet.

Når der er omstændigheder ved et dødsfald, som kan virke mistænkelige, så starter politiet rutinemæssigt en fuld efterforskning for at sikre spor, så intet går tabt, hvis det senere - for eksempel ved obduktionen - skulle vise sig, at der er tale om en forbrydelse.

En beboer på stedet fortæller, at der kom en ambulance, som forlod stedet igen hurtigt. Først var der kun to betjente på stedet, men så kom der mange.

- Folk kan ikke komme hjem, og vi andre kan ikke komme ud, fortæller beboeren.

Lørdag morgen fortæller vagtchefen, at der ikke har været tale om noget kriminelt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen