Fyns Politi: 'Selvfølgelig skal posten bringes ud'

Fyns Politi har inviteret Post Nords ledelse til møde om situationen i Odense-bydelen Vollsmose

Fyns Politi ser med stor alvor på sagen om trusler mod Post Nords medarbejdere i Odense-bydelen Vollsmose og har indkaldt til møde for at få sagen belyst.

Det siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj, efter det kom frem, at Post Nord med omgående virkning har besluttet at stoppe postomdeling i Vollsmose.

- Vi tager sagen meget alvorligt, for selvfølgelig skal posten bringes ud. Det er politiets ansvar at sikre tryghed, og derfor har vi omgående taget kontakt til Post Nords ledelse, siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj i en pressemeddelelse, der blev udsendt efter midnat.

Se også: PostNord dropper uddeling af post i Vollsmose: Medarbejdere bliver truet

Han fortsætter:

- Vi kan ikke se, at vi har registreret nogle anmeldelser fra Post Nord vedrørende hverken chikane eller trusler, men nu har vi inviteret dem til et møde i morgen tidlig (tirsdag, red.), så vi kan få belyst sagen, siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj.

Derudover har politidirektør Kit Claudi Grøn-Iversen indkaldt Post Nords topledelse og Odenses borgmester til et møde onsdag.

Se også: V-ordfører om PostNord: Sæt militæret ind - om nødvendigt

Post Nord peger på to hændelser i sidste uge, hvor der blandt andet blev begået indbrud i en af Post Nords biler, og to postbude blev truet og chikaneret.

Stoppet betyder, at der ikke blev uddelt post i Vollsmose mandag, og at der heller ikke bliver uddelt post tirsdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere