Fyns Politi sigter 45-årig mand for tre brande i Dalum

En 45-årig mand er blevet anholdt og sigtet for tre brandstiftelser omkring Dalum Landbrugsskole, efter at han er blevet genkendt ud fra offentlige overvågningsbilleder

Fyns Politi har anholdt og sigtet en 45-årg mand fra Hjallese for at have stiftet tre brande i området omkring Dalum Landbrugsskole. Flere genkendte manden ud fra de offentliggjorte overvågningsbilleder, skriver Fynsstiftidende.

Billeder taget fra overvågningskamera af den mistænkte. Foto: Politifoto 112 - 31. okt. 2019 - kl. 11:34 Mand efterlyst efter brand

Politiet havde modtaget nogle overvågningsvideoer fra landbrugsskolen, som hjalp til mandens anholdelse. Efter offentliggørelsen af billederne fra skolens videoovervågning fik politiet hurtigt flere tips, der ledte til anholdelsen af den 45-årige.

Manden er blevet sigtet for stiftelsen af alle tre brande. Han blev efter afhøringen løsladt igen, da anklagemyndigheden ikke mente, der var belæg for en varetægtsfængsling af den sigtede, imens sagen efterforskes yderligere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere