Fyns Politi: Vi har modtaget mange tip om flugtfanger

Politiet har nu pågrebet en af de tre fanger, der stak af fra retspsykiatrisk afdeling i Middelfart

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Fyns Politi har nu pågrebet to af de tre fanger, der tirsdag aften flygtede fra retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.

Det drejer sig om 35-årige Michael Kamari og som kort før klokken 7 igen onsdag morgen var kommet tilbage til afdelingen, og 31-årige Anthony Knud Kold som hen på formiddagen er blevet anholdt.

Begge mænd var ifølge politiet farlige, og derfor havde de frarådet borgerne om at henvende sig til dem.

30 tips fra borgere
Efterlysningen kom ud tirsdag, og siden har politiet fået talrige henvendesler.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Torben Jakobsen til Ekstra Bladet.

- Vi har fået 20 til 30 tip fra folk, der har ringet her ind i løbet af natten. Vi har prøvet de mest relevante henvendelser, men de har ikke ført til anholdelser, siger vagtchefen onsdag morgen.

De tre fanger var tirsdag ved 19-tiden på gåtur, da de formåede at sparke en dør op og slippe ud i det fri, før personalet kunne nå at gøre noget.

Fyns Politi oplyser, at to af fangerne er så farlige, at politiet har efterlyst dem med navn. I løbet af onsdagen ventes politiet også at offentliggøre billeder af mændene.

Det drejer sig om:

Anthony Knud Kold og Michael Kamari, som begge nu er fanget.

Den tredje flugtfange skønnes ikke at være farlig, oplyser politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere