Gård i brand: To på skadestuen

To er kørt på skadestuen, efter der udbrød brand i firelænget gård

Branden er nu under kontrol. Video: Byrd

Brandvæsnet har været ude og slukke en brand i Frederikssund, hvor en firelænget gård har været i brand.

Branden opstod i en campingvogn på gårdspladsen, hvorfra den bredte sig til taget på gården.

- Vi kommer ud rigtig hurtigt og rigtig mange. Vi når at redde to af længerne på en firelænget gård, siger Nicolai Østergaard, indsatsleder, brand, Frederiksborg & Redning.

Branden er nu under kontrol, og det sidste slukningsarbejde er i gang.

To er kørt på skadestuen.

- De er kørt til observation for røgforgifting. Det er en sikkerhedsforanstaltning, siger indsatslederen.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Hent flere
Hent flere