Gammelt træskib sunket i Nyhavn

Beredskabet er til stede i Nyhavn, hvor et gammelt træskib er sunket

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Et gammelt skib er lørdag formiddag sunket i Nyhavn i København. Beredskabet er til stede med redning og dykkere.

- Vi har i øjeblikket dykkere til at tjekke skroget for personer, vi formoder ikke, at der var nogen ombord, siger vagtchefen ved Hovedstadens Beredskab.


Der var som forventet ikke nogen personer på skibet.

Beredskabet har tidligere måttet løfte det 10-12 meter lange skib op fra bunden af havet.

- Det var 10. september sidste år. Sidste gang røg masten af, og i dag var styrehuset på vej ud ad Nyhavn. Det sejlede lystigt derudaf, siger Kristian Rohdin, central vagtleder ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

En borger bemærkede det sunkne skib og kontaktede politiet, som har bedt beredskabet om at indfange det fritflydende styrehus.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Derudover har man anmodet om ekstra flydespærring, fordi der kommer olie op fra båden, som lægger sig på vandspejlet.

- Det vil vi gerne inddæmme, siger Rohdin.

I 2018 måtte Hovedstadens Beredskab ud i en stor aktion for at redde verdens ældste fyrskib, Fyrskib No. X, fra at kæntre ved Refshaleøen i Københavns Havn.

Fyrskib No. X blev bygget i 1877. Foto: Mathias Øgendal 112 - 28. nov. 2018 - kl. 21:59 Stor aktion for at redde verdens ældste fyrskib fra at kæntre

1 af 4 Foto: Jonas Olufson
2 af 4 Foto: Jonas Olufson
3 af 4 Foto: Jonas Olufson
4 af 4 Foto: Jonas Olufson
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere