Gangsterboss om ti fængslede Levakovic'er: Ikke mit ansvar

Mindst ti medlemmer af Levakovic-familien er p.t. bag tremmer - 'Gimi Boss 007' vil dog ikke tage ansvar for voksne mennesker

Gimi Levakovic, selvudnævnt boss for Levakovic-klanen, nægter at tage ansvar for de mange fængslede i hans familie. Foto: Jakob Jørgensen
Gimi Levakovic, selvudnævnt boss for Levakovic-klanen, nægter at tage ansvar for de mange fængslede i hans familie. Foto: Jakob Jørgensen

Det ligner en rekord. Mindst ti medlemmer af Danmarks mest kriminelle familie sidder for tiden bag tremmer, viser en omfattende gennemgang af retslister samt doms- og anklageskrifter som Ekstra Bladet har foretaget.

Vi har derfor spurgt Gimi Levakovic, der for tiden insisterer på at blive kaldt ’Gimi Boss 007’, hvad han synes om, at store dele af hans familie sidder i spjældet.

– I har spurgt mig 120 gange, om jeg tager ansvar for Levakovic-familien. Gu’ vil jeg da ej. Jeg er ikke nogen boss, som I skriver.

Gimi Levakovic, yderst til venstre, sammen med øvrige medlemmer af Levakovic-klanen. Mere end halvdelen af de myndige familiemedlemmer sidder for tiden i fængsel. Privatfoto Krimi Overblik: Det er Levakovic-klanen knaldet for

– I har udstillet os på forsiden. I kalder os for gangstere og mafia, så er det jo klart, at folk tror alt muligt. Heldigvis kender folk os.

– Men virkeligheden er vel, at en stor del af din familie sidder i fængsel, fordi de har begået noget kriminelt?

– Jeg tager ikke ansvar for dem over 18. Jeg kan sgu da ikke begynde at stå til ansvar for nogle voksne mennesker. Hvis de laver kriminalitet, køber de selv billetten, for at sige det koldt og kontant.

– Jeg vil bare gøre det godt for min familie, og det er først og fremmest mine børn. Mine søstre og brødre; de har ubetinget vigepligt. Hvis de vil stjæle, eller hvad de gør, er jeg heldigvis ikke involveret, ellers var jeg anholdt.

Gimi Levakovic har desuden fortalt til Ekstra Bladet, at han vil skifte sit efternavn, så det bliver lettere for ham selv og hans børn under 18 at få et job.

I januar gæstede Gimi Levakovic Ekstra Bladets debatprogram Frontalt. Her lovede han, at hans gren af familien ikke ville begå kriminalitet:

Herunder kan du se hele debatten mellem Gimi Levakovic og Martin Henriksen fra DF

112 - 20. feb. 2015 - kl. 12:22 TV: Se sigøjnergangsters vanvidskørsel

Ekstra Bladet kunne også i februar vise, hvordan Alpacino Petrovic, der er sigøjnerbossens nevø, havde kørt vanvidskørsel i Københavns gader:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere