Gangstere afpresser supermarked: Truede med at forgifte Nutella-glas

Tre gangstere er blevet anholdt og sigtet for at afpresse et tysk supermarked. Krævede fem millioner euro, ellers ville de forgifte Nutella-glassene i butikken

(Foto: AP)
(Foto: AP)

En bizar sag om afpresning og Nutella har set dagens lys i Tyskland

Tre tyskere er blevet anholdt og sigtet for, at de ville afpresse et supermarked.

Det skriver flere forskellige medier heriblandt Bild.

Ifølge det tyske medie udspillede den skøre sag sig sidste år. Her afpressede de tre gangstere en supermarked-kæde i de tyske byer Wuppertal og Dortmund.

Efter sigende krævede mændene fem millioner euro i internet-møntfoden Bitcoin. Hvis det ikke skete, så ville mændene forgifte Nutella-glas i butikken.

Ifølge Bild kom det endda så vidt, at mændene, som et bevis på sagens alvor, allerede havde forgiftet nogle af glassene. Der blev dog sat et mærke på, så supermarked kunne fjerne dem fra deres hylder.

Men hvis de ikke fik deres penge, så ville de gøre det samme, men uden at sætte mærker på de forgiftede Nutella-glas.

Det er uklart, hvad de tre mænd forgiftede glassene med, men politiet oplyser ifølge Bild, at stoffet ikke kunne give livstruende skader, hvis det blev indtaget.

Heldigvis blev Nutellaen aldrig forgiftet, og det er nu lykkedes politiet at anholde tre mænd mellem 43 år og 46 år.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere